Hvordan ser en kvindes brystvorter egentlig ud under hudens overflade?

Det spørgsmål har flere Twitter-brugere stillet sig selv, efter et billede af blomster-lignende bryster er blevet delt vidt og bredt på det sociale medie, skriver BBC og ALT.dk.

Billedet gik viralt i løbet af et par dage med mere end 130.000 likes, efter en bruger havde delt nedenstående billede, der affødte kommentarer som: 'Jeg vil ikke have bryster mere!' og 'Det ser ud, som om en mærkelig alien bor i min krop, og det gør mig skrækslagen'.

Det er angiveligt en computergenereret illustration, hvor det er brystkirtlerne, der er fremhævet på billedet.

'Sådan her havde jeg ikke forventet, mælkekirtlerne så ud,' skriver brugeren 'lemonadead', der oprindeligt delte billedet.
'Sådan her havde jeg ikke forventet, mælkekirtlerne så ud,' skriver brugeren 'lemonadead', der oprindeligt delte billedet.
Vis mere

'Det er lige gået op for mig, at jeg aldrig før har set et billede af det kvindelige, muskulære system,' skriver den bruger, der først delte billedet. Vedkommende er siden blevet suspenderet fra det sociale medie.

Det nåede dog at vække chok og forundring, og det forstår Jørgen Olsen, professor i anatomi ved Københavns Universitet, sådan set godt.

For kvindens bryster ser anderledes ud i virkeligheden, fordi bryster er omringet af fedt- og bindevæv og desuden heller ikke er helt så symmetriske som på billedet.

'Normalt vil man ikke kunne se de der 'blomster' så tydeligt, altså brystkirtlens røde ender,' siger han til ALT.dk.

Billedet skabte så stor forundring, at klummeskribenten Jill Filipovic påpeger i The Guardian, at årsagen til overraskelsen skyldes, at vi opfatter mandekroppen som den 'normale' menneskekrop.

'Selv uden mælkekirtler har de videnskabelige illustrationer af menneskekroppe, vi typisk ser, maskuline træk og muskulaturer. Det er foruroligende, at vi ikke engang nødvendigvis identificerer dem (kroppene, red.) som mandlige og derfor kun gældende for halvdelen af befolkningen.'

Men den kritik genkender den danske professor i anatomi ikke over for ALT.dk:

'Det argument kan jeg ikke helt forstå, og jeg undrede mig også over det i nogle af kommentarerne. For hvis du fjerner brystkirtlerne, så ser mange af delene hos manden og kvinden ens ud,' siger han.