Redningsberedskabet er ikke klar til en større samfundshændelse, hvor civilbeskyttelse er nødvendig.
Det er den klare besked fra formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, i et skriv til politikerne i Folketingets Forsvarsudvalg.
Han fortæller til B.T., at det både er et spørgsmål om ressourcer og lovgivning.
»I dag er redningsberedskabet kun rettet mod at håndtere hændelser i fredstid. For eksempel husbrande og trafikulykker. Altså opgaver af forholdsvis kort varighed.«
Men ifølge lovgivningen har de fortsat ansvaret for at beskytte befolkningen i tilfælde af voldsommere ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.
Og det er her, at Jarl Vagn Hansen smider håndklædet i ringen:
»Danske Beredskaber har ikke længere musklerne til at løse opgaven. Vi kan ikke håndtere det.«
Han understreger over for B.T., at han bestemt ikke mener, at Danmark står over for en militærtrussel. I stedet frygter han en hybridkrig, altså en konflikt der ikke nødvendigvis udkæmpes militært. Men hvor ikkemilitære virkemidler bruges til at svække modstanderen.
Det kan for eksempel ske ved at skabe utryghed, kaos og mistillid til magthaverne i samfundet, for eksempel ved at ødelægge kritisk infrastruktur.
Det er netop blevet aktualiseret i DR-dokumentarserien ‘Skyggekrigen’, som viste, hvordan russiske fartøjer er blevet brugt til at kortlægge kritisk infrastruktur i Danmark.
»Hybridkrig handler om at ødelægge livets selvfølgeligheder; lys, varme, mad. Og det er vi ikke rustet til at håndtere,« fortæller Jarl Vagn Hanse.
En del af problemet er, at vi i Danmark har en masse sektorer – varme, el, telekommunikation – der selv har ansvaret for, at sektoren fungerer, mener han.
»Der er bare ingen, der er ansvarlig for, at det hele spiller sammen, og tester, om det samlede system fungerer i en krisesituation. Altså hvor stabilt det er,« påpeger han.
Danske Beredskaber ønsker at få ansvaret i lovgivningen, så de kan lave øvelser, der går på tværs af den civile sektor og teste, at systemet virker.
Desuden ønsker de at få tilført flere ressourcer, så de også kan håndtere krisesituationer:
»Hvad sker der, når vi ikke har varme eller strøm i længere tid. Så kontakter folk beredskabet, og vi kan ikke hjælpe med de ressourcer, vi har i dag,« fortæller han.
»I gamle dage kunne man for eksempel indkvarterer folk i flere dage, det kan vi ikke i dag.«
Hvor mange penge, det kræver, tør han ikke sige.
Henvendelsen til politikerne kommer i forbindelse med, at de i den kommende tid skal drøfte et kommende forsvars- og beredskabsforlig.
