Efter knap seks år som seniorrådgiver og direktør hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese er Morten Crone Sejrsbøl blevet opsagt.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

Han stod i spidsen for afdelingen for sport, kultur og underholdning.

'GK har valgt at nedlægge afdelingen som et selvstændigt forretningsområde og lægge aktiviteterne ind under andre teams. Af den årsag er min og en håndfuld dygtige kollegaers stillinger også blevet nedlagt,' skriver Sejrsbøl og fortsætter:

'Jeg er sikker på, at området fortsat har et stort potentiale – måske i mit eget regi. Det vil jeg blandt andet bruge den kommende tid på at afsøge.'

Morten Crone Sejersbøl har tidligere været sportschef på B.T.