Haj-angreb ved Sinaihalvøens kyster forekommer, men risikoen for terror og at komme til skade i trafikken er langt større.

Den tyske kvinde, der døde søndag efter en haj havde revet hendes ene arm af, snorklede i et angiveligt "sikkert" område tæt på kysten ud for Sharm el-Sheikh. Dagen forinden havde de egyptiske myndigheder erklæret, at kysten igen var sikker, og inden havde stranden lige nået at være lukket i 48 timer.

Hajfiskere havde netop forinden fremvist to dræbte hajer, som ifølge det egyptiske natur- og miljøministerium var dem, der havde angrebet tre russerne og en ukrainer en uge tidligere.

Efter det dødelige angreb søndag er alle strande lukket med undtagelse af én. Og hajeksperter bl.a. fra USA er tilkaldt for at se på sagen.

De egyptiske strande på Sinai-halvøen tiltrækker hvert år omkring tre millioner nordeuropæiske turister - mange er fra Danmark - og mange kommer på grund af de ideelle muligheder for at dykke og snorkle.
 
Hajangreb i farvandene omkring Sinaihalvøens turistområder er ikke et ukendt fænomen. Det sker tilbagevendende, dog ikke særligt ofte, og statistisk set er risikoen for terror meget højere.

Siden 2004 har der været tre bombeangreb på Sinai, og hver gang har der været turister blandt de omkomne. Det seneste selvmordsbombeangreb er fra april 2006 i Dahab, mens det blodigste, der dræbte 88 mennesker, var et kordineret bombeangreb i netop Sharm el-Sheikh i 2005.

Terror-truslen lever

Det danske udenrigsministerium har ikke udsendt nogen særskilt vejledning for rejse i området ved Sharm el-Sheikh, men siger om risikoen for terror i Egypten generelt: "Risikoen for terror er fortsat meget aktuel. Rejsende opfordres derfor til at udvise den største forsigtighed."

Og videre: "Terroraktionerne i Egypten samt andre arabiske lande har medført, at de egyptiske myndigheder har opgraderet et i forvejen stort og synligt sikkerhedsberedskab på offentlige steder, omkring turistattraktioner og områder, hvor især udlændinge færdes."

Om risikoen rettet specifikt mod danskere: "Ud over den generelle terrortrussel i Egypten er der, som følge af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at terrorangreb kan blive rettet direkte mod danskere i landet. Det gælder specielt i tilfælde, hvor personer umiddelbart kan identificeres som danske."

Døden på vejene

Rejser med skib og tog i Egypten er en usikker affære. Der har været en del store togulykker, senest i 2009, hvor to passagertog stødte sammen lidt syd for Cairo, men det er dog for intet at regne mod dødeligheden på vejene. Selv om der er relativt færre køretøjer end på på vore breddegrader er antallet af trafikdræbte mere end dobbelt så højt. I gennemsnit sker der i Egypten en trafikulykke med dødelig udgang hver halvanden time.

I udenrigsministeriets rejsevejledning hedder det bl.a. om sikkerheden på de egyptiske veje: "Alvorlige trafikuheld forekommer hyppigt i Egypten, og kørsel betragtes i særdeleshed som risikofyldt. Kørsel på uoplyste veje efter mørkets frembrud bør i videst muligt omfang undgås, idet vejene kan være dårlige, befærdet af fodgængere og husdyr, og mange trafikanter kører uden lys og med høj hastighed. Der gøres opmærksom på, at akut ambulance- og lægeassistance er begrænset."

Det synes nu ikke at forstyrre de turister, der tager på udflugter langt inde på Sinai-halvøen til eksempelvis Sinai-bjerget og Sankt Katarina-klostret, ret meget.

Nordeuropæerne kommer tilbage

I går advarede både Star Tour og Atlantis Rejser sine gæster ved Sharm el-Sheikh mod ikke at bade i havet. Star Tour tilbød de af sine gæster, der havde købt dykkerrejser til Sharm el-Sheikh, at de kunne flytte dem, bytte den til en anden rejse eller få pengene tilbage. Atlantis Rejser afventer de egyptiske myndigheders anbefalinger.

De egyptiske myndigheder fokuserer på deres side fortrinsvist på de konsekvenser eksempelvis et hajangreb med dødelig udgang kan få for den egyptiske økonomi. 10 pct. af Egyptens nationalindkomst kommer fra turisme. De ser, de ser med alvor på sagerne og holder sig i øvrigt til erfaringerne fra tidligere. De viser, at den offentlige humkommelse ikke er særlig lang, og at nordeuropæernes behov for sol og varme i længden langt overstiger frygten for både hajer, terror og trafikken.