Danske politikere har et meget simpelt valg: Enten hjælper de afghanske tolke til Danmark med det samme, eller også risikerer de at sidde med blod på hænderne.
Sådan lyder det klare budskab fra flere Afghanistan-veteraner, B.T. har talt med.
»Hele den her proces er så uværdig. Man sidder på hænderne i flere år, alt imens vores soldaterkammerater, ja sådan ser jeg på dem, frygter for deres liv og risikerer at blive slået ihjel,« siger Mads Silberg, der var udsendt i 2010 og havde ansvar for kontakten med lokalbefolkningen og dagligt arbejdede tæt sammen med afghanske tolke.
Regeringen med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen har indkaldt til forhandlinger mandag om en løsning for de afghanske tolke og andre ansatte, der har hjulpet de danske styrker – herunder ansatte på den danske ambassade i Kabul.
Presset på regeringen for at finde en løsning har været kraftigt stigende i takt med, at Taleban-bevægelsen er på hastig fremmarch i landet. Taleban har tidligere anset alle, der samarbejde med de allierede styrker, for at være forrædere.
»De her mennesker har reddet danske liv. De har gjort, at der er flere danske soldater, der er vendt hjem, end der ellers ville være,« lyder det fra Philip Fowlie, der også arbejdede sammen med flere tolke under sin udsendelse til Afghanistan i 2012.
Flere veteraner har siden 2013 kæmpet indædt for, at man i højere grad hjælper tolke og andre ansatte.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog samme år den såkaldte tolkeaftale, der giver afghanske tolke mulighed for at opnå ret til asyl i Danmark eller blive hjulpet lokalt, hvis de er i alvorlig fare.
Ifølge Udenrigsministeriet har 40 nuværende og tidligere lokalt ansatte på den danske ambassade i Kabul samt fire tolke søgt om hjælp via Tolkeaftalen, siden udmeldingen om tilbagetrækning af soldater fra landet kom.
Ifølge Peter Skjerbæk, der i to omgange har været udsendt til Afghanistan, er den danske 'håndsrækning' og tilbud om hjælp slet ikke tilstrækkelig.
»Det er lidt det samme som at vidne mod rockere og bandekriminelle og så få stukket 100.000 i hånden og blive rykket til en ny bolig i den anden ende af byen. De (Taleban, red.) ved, hvem du er, og de finder dig. Derfor skal de hjælpes ud af landet,« siger han.
Han nævner eksemplet med en tolk, han udviklede et særligt tæt forhold til, der allerede er flygtet fra Afghanistan efter at have modtaget trusler fra Taleban.
»Talebans netværk er vidtrækkende. Derfor er der ingen tvivl om, at de her mennesker er i fare. Tolke og ansatte på ambassaden. De har alle arbejdet for vores mission, og det er ganske enkelt arrogant, at vi lader dem sejle i egen sø,« siger Peter Skjerbæk.
Han bakkes op af Jens Svensson, der var udsendt i 2010 og stod for kontakten til civilbefolkningen syd for den danske base Armadillo i Helmand-provinsen.
»Politikerne har tænkt alt for kortsigtet. Man har ikke været dygtig nok til at lave en plan, der rakte længere end den militære. Det er uforløst og uværdigt over for vores folk på jorden,« siger han.
I debatten om Tolkeaftalen har der været usikkerhed om, hvor mange af ansøgerne der opfylder kriterierne for at få hjælp. Ifølge Udenrigsministeriet er der stor forskel på afghanernes danske engagement og deres risiko ved at befinde sig i hjemlandet – og dermed også deres ret til asyl i Danmark.
Men det mener de fire veteraner ikke, at danske politikere eller embedsmænd kan vurdere.
»I Forsvaret taler vi altid om, at man aldrig efterlader en soldat på slagmarken. Det skal vi heller ikke gøre her. Har vi siddet i samme skyttegrav, så mener jeg også, du skal have den hjælp, du vil have,« siger Philip Fowlie.
»Der skal ikke stilles spørgsmål. De skal ikke igennem et bureaukratisk helvede, hvor en eller anden gudsforladt sagsbehandler eller selvretfærdig politiker skal vurdere, om de er i fare,« supplerer Mads Silberg.
»De har hjulpet os med at udkæmpe den krig, politikerne har bedt os om at udkæmpe. Det er at pisse på vores arbejde, hvis vi lader dem i stikken.«
Veteranerne mener samstemmigt, at man bør tage både tolke og ansatte til Danmark med det samme og sagsbehandle her i stedet for at vente – »ligesom vores allierede gør,« slutter Jens Svensson.
USA har allerede besluttet at evakuere afghanere, der har hjulpet krigsindsatsen. Det har fået 20.000 afghanere, der har hjulpet amerikanerne under krigen, til at ansøge om asyl.
Ifølge TV 2 har også Frankrig og Storbritannien tilbudt hasteasyl eller fremskyndet evakuering af tolke og andre ansatte.
