Står det til regeringen, kommer det fremover til at kræve færre sprogkundskaber af udlændinge at få opholdstilladelse i Danmark.
Det er ikke bare pointsystemerne, der skal afskaffes, sådan som der indtil videre har været fokuseret på, når den politiske debat er faldet på regeringens lempelse af udlændingepolitikken. Også kravene til, hvor gode udlændinge skal være til dansk for at kunne få opholdstilladelse i Danmark, bliver der løsnet op for.
Det kan man blandt andet se på det lovforslag, som bliver diskuteret i Folketingssalen for øjeblikket. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
En permanent opholdstilladelse skal fremover - hvis det står til regeringen - kunne opnås ved Danskprøve 1 frem for Danskprøve 2, som det har været hidtil. Konkret betyder det, at elever på sprogskoler med begrænset eller slet ingen skolegang har mulighed for at få permanent adresse inden for de danske grænser.
Også den stramning af sprogkravet til familiesammenførte, som VKO-flertallet har stemt igennem før sidste valg, forbliver en idé, da den endnu ikke er blevet implementeret.
Statsborgerskab skal ligeledes være nemmere at opnå, og det vil regeringen hjælpe til med ved at sænke kravet fra Danskprøve 3 til 2.
En udvikling, som ikke falder i Venstres smag, for her mener man ikke, at de lempede regler stemmer overens med justitsminister Morten Bødskovs (S) udtalelse om, at dansk er nøglen til integration.
- Justitsministeren må have en samvittighed, der er sort som kul, siger integrationsordfører Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.
- Man bliver en del af samfundet gennem arbejdsmarked, uddannelse og kultur- og fritidsliv, og det får folk dårligere forudsætninger for at tage del i, når regeringen sænker sprogkravene, tilføjer hun.
Og heller ikke Dansk Folkeparti er tilfredse.
- Det er en tilbagevenden til den kulturradikale politik om, at bare man er flink nok, skal folk nok integrere sig af sig selv, lyder det fra integrationsordfører, Martin Henriksen.
