Lyt til artiklen

Det skal være forbudt for piger at bære tørklæde i grundskolen, er en af anbefalingerne fra en kommission.

Det er "at gå for langt" og "et indgreb i den personlige frihed", hvis man forbyder piger at gå med tørklæde i folkeskolen.

Sådan har det længe lydt fra Socialdemokratiet. Altså et klart nej til et forbud.

Men sådan er det ikke længere, efter at en kommission nedsat af regeringen anbefaler at forbyde piger at bære tørklæde i grundskolen.

Regeringen vil nu se nærmere på anbefalingen.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som siger, at "vi bliver nødt til at lytte til den".

- Vi kommer til at kigge ned i det. Vi kommer til at tage udgangspunkt i, at der er en kæmpe udfordring med unge kvinder og piger, som ikke har religionsfrihed, fordi de bliver pålagt religiøse normer fra deres familier, deres miljø.

- Den frihed skal de have, og der kommer kommissionen med det forslag om at forbyde tørklæde, og der må vi se, hvad er den videre vej, hvis man skulle gøre noget konkret ud af det, siger Dybvad Bek.

Det er "Kommissionen for den glemte kvindekamp", som regeringen nedsatte tidligere på året, der er kommet med anbefalingen.

Kommissionen vil tre gange i løbet af det kommende år komme med anbefalinger.

Den første del, som udkom onsdag, handler om børn, og de kommende to vil handle om unge og voksne.

Kommissionen har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer.

Dansk Folkeparti har flere gange forgæves forsøgt sig med at få samlet et flertal til et beslutningsforslag om tørklædeforbud i folkeskolen.

En række partier har været modstandere. Heriblandt altså Socialdemokratiet. Tilbage i 2017 udtalte Dan Jørgensen (S), som dengang var udlændinge- og integrationsordfører, eksempelvis:

- Tørklæder har ikke samme undertrykkende effekt som burka. Derfor tænker vi, at forbud mod tørklæder er at gå for langt.

- Men vi vil gerne være med til at diskutere, hvordan vi får færre religiøse symboler i det offentlige rum - herunder tørklæder.

Året før sagde selv samme Dan Jørgensen, at "vi er ikke tilhængere af et forbud".

Men nu vil Dybvad Bek se på, hvad der kan lade sig gøre juridisk, uden at det går ud over religionsfriheden, og Grundloven skal respekteres, siger ministeren.

- Når vi får en anbefaling fra en kommission, som består af folk, der har været ude i virkeligheden, altså skoleledere, og folk, der selv har været udsat for social kontrol på grove måder, så skal vi lytte, siger Dybvad Bek.

Ifølge kommissionsmedlem Halima El Abassi, som er ekstern lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet samt Vitenskapelig Høgskole (Norge) og tidligere forkvinde for Det Nationale Integrationsråd, er det en enig kommission, der står bag anbefalingen.

- Jeg har de unge kvinder og piger for øje, når jeg bakker op om anbefalingen.

- Jeg ser, at der er en del børn, som bliver tvunget til noget, de ikke har lyst til. De bliver pålagt at gå med tørklæde, selv om de ikke har lyst til det og ikke selv kan træffe et reflekteret valg om det.

Halima El Abassis holdning bygger ikke mindst på hendes egne erfaringer. Hun blev som tiårig tvunget til at gå med tørklæde, selv om hun ikke havde lyst.

- Det betød, at jeg ikke kunne deltage i aktiviteter som gymnastik og svømning, fordi jeg ikke kunne gå i bad. Jeg var ikke en del af fællesskabet og skilte mig pludselig ud, fordi jeg havde det her tørklæde på, siger hun.

Kommissionen består af ti medlemmer, også Halime Oguz, som er integrationsordfører for SF. Halime Oguz har ikke ønsket at kommentere kommissionens anbefaling eller hvordan SF ser på den.

/ritzau/