Regeringen får nok at se til i det nye år med reformer, krise og et kommunalvalg i sigte.
Året 2012 var fyldt med dramatiske begivenheder på Borgen. Regeringen droppede betalingsringen og SF og DF fik nye formænd.
Tre ministre gik og nye kom til. Året blev også præget af den økonomiske krise, der helt kvalte regeringens kickstart og forvandlede akutpakker til panikpakker. Det kommende år er også fyldt med konflikter og dramaer. BT giver her sit bud .
Skattesagen
Engang i det sene forår skal Lars Løkke Rasmussen i vidneskranken og forklare, om han har deltaget i møder, hvor sagen har været på dagsordnen. V-formanden skal også forsvare sig mod anklager om, at Venstre fra centralt hold har forsøgt at dirigere en smædekampagne mod Helle Thorning-Schmidt.
På dette tidspunkt er kommissionens arbejde så langt fremme, at der tegner sig et klart billede af, om skattedirektør Erling Andersen blev udsat for ulovlig pression af daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, eller om det blev ved forsøget på det. Armlægningen mellem de to kan blive afgørende for, om sagen sværter partiet Venstre og dermed også dets formand, Lars Løkke Rasmussen.
Så sprængfarlig er sagen: En ud af tre bomber
Kommunalvalget
Kommunalvalget i november ligger sådan i valgperioden, at det ikke kan undgå at blive et midtvejsvalg for rød og blå blok.
Valget kan blive en test på Thornings lederskab, hvor første trin er den økonomiske rammeaftale med kommuner og regioner for 2014, som Finansministeriet skal have på plads til juni.
Dikterer Thorning nulvækst i kommunerne, får hun vrøvl med de socialdemokratiske borgmestre. Og hvis S fortsat ligger lavt i meningsmålingerne, er der blandet en farlig cocktail, der kan udløse alvorlig intern ballade på S-kongressen til september og måske medføre krav om hendes afgang. Slækker hun på den hårde økonomiske styring, åbner hun sig for angreb fra de borgerlige.
Situationen er dog heller ikke ufarlig for Lars Løkke Rasmussen, som også har stillet V-borgmestrene i udsigt, at de ikke kan gå ud i valgkampen og love flere penge til velfærd. Men Venstre står stærkere lokalt end S og kan med de nuværende meningsmålinger forvente at erobre mange kommuner tilbage fra rød blok. Ikke mindst fordi SF også er svækket betydeligt siden kommunalvalget i 2009.
Så sprængfarlig er sagen: Tre ud af tre bomber
SU-reformen
Uddannelsesminister Morten Østergaard fremlægger i slutningen af marts 2013 nye regler, der skal få unge til at begynde hurtigere og blive tidligere færdige med deres uddannelser.
Et godt gæt er, at regeringen spiller ud med at fjerne et klip i SU-kortet. Så er det slut med at tage et fjumreår på SU.
Men det er næsten en gratis omgang til Enhedslisten, der vil kunne mobilisere tusindvis af unge i protest må nedskæringer i støtten.
Hvis regeringen skal finde en sag at imødekomme sit parlamentariske grundlag på, er SU’en et oplagt valg. men det sker ikke uden sværdslag.
Så sprængfarlig er sagen: En ud af tre bomber
Nye udspil og rokade
På Christiansborg har forventningen længe været, at regeringen til foråret vil revidere sit politiske program, regeringsgrundlaget eller skrive et nyt.
Det nuværende grundlag fra oktober 2011 ’Et Danmark, der står sammen’, er næsten udtømt. Man gætter nok ikke helt ved siden af, hvis man antager, at den radikale Margrethe Vestager også denne gang vil sætte sig hårdt på skriveopgaven.
SFs ny formand Annette Vilhelmsen får det ikke let. Hun vandt kampafstemningen mod Astrid Krag på en forventning om, at SF med hende som formand får større indflydelse på regeringens politik.
Det vil være naturligt, om Thorning benytter anledningen til at gennemføre en omdannelse af regeringen, så den står stærkere til anden halvdel af valgperioden. Den hårdeste nød at knække ser ud til at blive, hvordan Thorning skaffer plads til Henrik Sass Larsen uden at forrykke balancen i folketingsgruppen mellem ’morgenmadsklubben’, ’rustbankerne’ og ’netværket’.
Der er også garanti for ballade, hvis Thorning ikke tilbyder Sass en ministerpost, eller hvis han siger nej tak. Hvordan vil Thorning forklare den?
Så sprængfarlig er sagen: En ud af tre bomber
FolkeskolenFolkeskolen tegner til at blive forårets store kampplads.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil have lærerne til at undervise to timer mere om ugen. Reaktionen fra lærernes formand Anders Bondo Christensen har indtil nu været et svar, der bedst kan betegnes som en pænt indpakket afvisning.
Men politisk er lærerne isoleret på Christiansborg. Deres krav støttes kun af Enhedslisten og Liberal Alliance. Og fagligt er det svært at forestille sig, at lavtlønnede kommunalt ansatte skal sendes i konflikt, for at lærerne kan beholde deres ret til at gå tidligt hjem og holde lang sommerferie. På den anden side har regeringens kassemester Bjarne Corydon det problem, at der ikke er afsat penge til reformen.
Hvis ikke man finder en passende betaling til lærerne, risikerer de tre regeringspartier at lægge sig alvorligt ud med en meget stor vælgergruppe, der traditionelt stemmer til venstre.
Så sprængfarlig er sagen: To ud af tre bomber
Kontanthjælpsreform
I en periode, hvor tusindvis af langtidsledige mister dagpengeretten, skal beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tage livtag med endnu en vanskelig reform.
At skaffe flertal for at stramme reglerne for kontanthjælp for unge under 30 år, svarer nærmest til at åbne en ny krig med Enhedslisten på to fronter.
Kontanthjælpsreformen er designet til at blive indgået med Venstre, og det kan give Johanne Schmidt-Nielsen en stærk politisk tribune at optræde på, hvor hun får frit spil til at anklage regeringen for at åbne en social massegrav. Det ligner en vindersag for Enhedslisten, men man skal aldrig undervurdere Mette Frederiksens evne til at sælge en svær sag. Ja, hvis nogen er i stand til det, må det være hende. Det lykkes kun, hvis Mette Frederiksen kommer op med nye konkrete tilbud til de svageste unge om aktivering og uddannelse.
Så sprængfarlig er sagen: En ud af tre bomber
