Danmark vil fortsat hjælpe Nato med at afskrække potentielle trusler i den østlige del af Europa på grænsen til Rusland og sender til vinter et nyt hold på i alt cirka 800 soldater til Letland.
Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye hold bliver efter planen udsendt til november og seks måneder frem og afløser den nuværende danske kampbataljon, som er udstationeret i Letland.
- Vi står skulder ved skulder med vores allierede i Nato, og er klar til at påtage os et ansvar for vores fælles sikkerhed. Det er vores styrkebidrag til Letland et klart signal om, udtaler forsvarsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.
Han har fredag morgen besøgt Livgardens Kaserne i København.
Det næste hold soldater, som skal til Letland, kommer fra Den Kongelige Livgarde, men der kommer også til at indgå enheder og personel fra en stor del af Hærens øvrige regimenter.
I april vedtog Folketinget et beslutningsforslag om at sende danske militære bidrag til Natos kollektive forsvar i Baltikum. Det blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod.
Folketinget har med beslutningsforslaget givet mandat til, at der kan indsættes yderligere militære bidrag til Natos beredskab frem til udgangen af 2023.
På samme tidspunkt lød det fra regeringen, at det var uvist, hvor lang en udstationering, det første hold soldater kunne forvente.
Morten Bødskov sagde samtidig, at det kunne blive nødvendigt at sende flere soldater afsted på sigt, og at der ville blive tale om en rotationsordning.
Det første danske hold soldater blev sendt til Letland, få uger efter at beslutningsforslaget var blevet vedtaget.
Foruden bataljonsgruppen har Danmark også stillet køretøjer, et overvågningsfly, en fregat og mobil luftforsvarsradar til rådighed for Nato.
Styrkebidraget i Letland er på størrelse med det, Danmark i en periode havde udsendt i Afghanistan.
/ritzau/
