Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er ikke kun de russiske oligarkers yachter, der i øjeblikket får stor opmærksomhed.

Det gør MMA-stjernen Conor McGregors nyeste yacht også, som han for nylig har præsenteret for omverdenen. Og det er der en særlig grund til.

Conor McGregors nye superyacht har en værdi på omtrent 20 millioner kroner, og så er den yderst sjælden. Det skriver The Sun.

Købet af yachten præsenterede McGregor på sin Instagram-profil med et billede af sin datter, som spiste morgenmad på båden.

Conor McGregors yacht.
Conor McGregors yacht. Foto: Privatfoto fra Instagram.
Vis mere

»Vi tager officielt ejerskab over denne spritnye Lamborghini Sport Yacht. Men først det vigtigste måltid på dagen,« skriver han ifølge mediet.

Kun 12 modeller af superyachten Lamborghini Sport er endnu blevet produceret. Planen er, at 63 af slagsen skal produceres.

På gaderne er mærket Lamborghini kendt som luksuriøse, hurtige superbiler. Muligvis derfor beskriver McGregor også sin yacht som »The Supercar of the Sea«.

MMA-stjernen har store planer om at sætte verdensrekorder i båden. Blandt andet at ramme 112 km/t på havet.

»Det er noget af et fartøj, så jeg glæder mig helt vildt til at stige ombord og sejle rundt.«

»Jeg ser også frem til at slå rekorder i den,« siger McGregor ifølge mediet.

Conor McGregor fik leveret superyachten i Italien, hvor Lamborghini hører til.