Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

ALF-stjernen Max Wright er død 75 år
'Alf'-stjernen Max Wright er død, 75 år. Ifølge det amerikanske medie TMZ døde Wright efter længere tids kamp mod kræft. Max Wright spillede faren til det behårede rumvæsen Alf i den populære sitcom-serie fra 80'erne 'ALF'. Kilder tæt på familien fortæller, at skuespilleren døde i sit hjem i Hermosa Beach i Californien.
Læs mere her

Medie: Ansatte i Huawei samarbejder med militær om forskning
Flere ansatte i Huawei har samarbejdet med kinesisk militær i mindst 10 forskningsprojekter det seneste årti. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg, der har gennemgået en række videnskabelige tidsskrifter og forskningsdatabaser.
Læs mere her

Støttepartier kræver højere ulandsbistand under ny regering
Det bør være en klar målsætning for den nye S-regering at give udviklingsbistanden et markant løft. Sådan lyder det entydige krav i kor fra de støttepartier, der lægger mandater til Mette Frederiksens (S) etpartiregering. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Læs mere her

Kroat skal løfte norsk arv i spidsen for Europarådet
Kroatiens udenrigsminister, Marija Pejcinovic Buric, er valgt som ny generalsekretær for Europarådet. Det oplyser afgående generalsekretær, den norske Thorbjørn Jagland, skriver nyhedsbureauet AFP onsdag aften. Den kroatiske minister vil dermed stå i spidsen for Europarådet de næste fem år.
Læs mere her

Det Danske Hus i Paris er i brand
Det Danske Hus på Champs-Élysées i Paris brød onsdag aften i brand. Det bekræfter den danske ambassade i Paris over for Ritzau. Branden opstod omkring klokken 19.30. Det oplyser Klaus Ib Jørgensen, der er presse- og kulturråd ved ambassaden.
Læs mere her