Drew Sycamore var brandvarm på scenen. Bogstavelig talt.

»Jeg svedte, og jeg svedte. Mine ben var så varme,« udtaler Drew Sycamore efter koncerten på Tinderbox.

Drew Sycamore optrådte i sorte lakbukser. En form for rustning. Skjorte. Slips. Og en lille jakke med glimmerærmer.

Solen stod direkte på scenen i Tusindårsskoven i Odense, og temperaturen sneg sig op på knap 25 grader.

Solen stod direkte på scenen, da Drew Sycamore optrådte i godt 25 graders grader varme. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Solen stod direkte på scenen, da Drew Sycamore optrådte i godt 25 graders grader varme. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Vis mere

Adskillige festivalgæster smed overtøjet under koncerten, men Drew Sycamore bukkede ikke under og beholdte det meste på.

»Jeg havde det så varmt. Der var et tidspunkt, hvor jeg står og synger, og jeg tænkte: 'I'm not gonna make it,' siger hun og griner.

»Det var varmt og ikke mindst sjovt. Helt fantastisk. Jeg havde det så dejligt,« udtaler Drew Sycamore.

B.T. fangede Mattias Kolstrup under koncerten, der er gift med Drew Sycamore.

Og det var en stolt ægtemand, der overværede sin kone på scenen.

»Hun er helt fantastisk. Hun dræber den fuldstændig, selvom hun har det varmt deroppe,« udtalte Mattias Kolstrup, der blev kendt som forsangeren i det tidligere band Dúné.

Mattias Kolstrup stod i lydafviklingen under koncerten. Foto: Malthe Henriksen
Mattias Kolstrup stod i lydafviklingen under koncerten. Foto: Malthe Henriksen
Vis mere

Drew Sycamore, din mand sagde, at du dræbte den i dag. Vil du også selv sige det?

»Det er meget rock and roll at sige. Men jeg tager den. Jeg dræbte den i dag,« siger Drew Sycamore og griner.

Drew Sycamore var den første af de store artister på Tinderbox-plakaten, der skulle optræde. Og hun havde glædet sig.

»Det er noget helt særligt. At få lov til det her er godt nok specielt.«

»Jeg synger sange, jeg elsker, og jeg hører folk skråle med. Det er meget magisk at have den oplevelse med alle de mennesker,« siger Drew Sycamore.

Drew Sycamore startede koncerten med en prøvesmag på hendes kommende album.

»Jeg udgiver en singel i morgen. Den hedder Electric motion. Det er første singel på mit næste album, som kommer i 2023,« tilføjer hun.