Lige godt 122 millioner danske kroner.

Så meget har den norske milliardær Petter Olsen nu indbragt på at sælge et historisk Edvard Munch-maleri, der har været i hans families eje i 90 år.

Det skriver flere medier heriblandt Finans og norske Dagens Næringsliv.

Det fire meter aflange maleri af Edvard Munch hedder 'Dans på stranden' og blev solgt på det britiske auktionshus Sotheby's onsdag.

Men faktisk havde auktionshuset vurderet, at kunstmaleriet kunne sælges for mindst de 122 millioner, som prisen endte med at blive. Vurderingen lød på op mod 200 millioner danske kroner.

Køberen af det pristunge maleri er ukendt.

Pengene fra salget skal deles mellem den norske milliardær Petter Olsens familie og efterkommerne til kunsthistorikeren Curt Glaser, der solgte den norske familie maleriet i 1934 som del af et restitutionsforlig.

Petter Olsen fortæller i en pressemeddelelse, at salget sker med ikke mindst hans og familiens »fortsatte støtte og beundring for denne fremragende kunstner« Edvard Munch.

Tilbage i 2012 solgte Petter Olsen og familien deres ene af fire versioner af 'Skriget' af Edvard Munch. Til auktionen på Sotheby's i New York indbragte det verdenskendte maleri mere end 840 millioner danske kroner.
Tilbage i 2012 solgte Petter Olsen og familien deres ene af fire versioner af 'Skriget' af Edvard Munch. Til auktionen på Sotheby's i New York indbragte det verdenskendte maleri mere end 840 millioner danske kroner. Foto: Frank Franklin II
Vis mere

Den norske maler døde i 1944 og hans mest kendte værk er 'Skriget', som også tidligere har været i Petter Olsens og familiens eje.

Det var den norske milliardærs far, Thomas Frederik Olsen, der kom i besiddelse af en længere række Edvard Munch-malerier i sin tid.

Efter farens død trak Petter Olsens storebror ham igennem en retsstrid omkring, hvem der skulle arve den imponerende kunstsamling.

Retten i Oslo gav da 'Skriget' til Petter Olsen, som flere år efter solgte det verdenskendte maleri og brugte de mere end 840 millioner danske kroner til at opføre et museum i Hvitsen, hvor Edvard Munch tidligere har boet.