En mor i Silkeborg bortførte i morges sine to børn på syv og ni efter kommunens beslutning om tvangsfjernelse.

Ni-årige Rabun Karem og syv-årige Rawa Sahed blev tirsdag morgen hentet i skolen før tid af ders mor, Shler Sahed. Kort forinde havde forældrene fået den besked, at børnene skulle tvangsfjernes. Allerede klokken 09.20 fik politiet en anmeldelse fra kommunen. Børnene var blevet hentet fra Lemming Skole i Sílkeborg, og nu var de væk.

- Det er en sag, der har været på vej et stykke tid. Man har så besluttet sig for at tvangsfjerne de to børn - og pludselig er mor og børn forsvundet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Umiddelbart efter anholdte politiet faren, som stadig opholdte sig i hjemmet. Moderen var gået under jorden.

- Vi leder efter børnene med alle de midler vi har, og tidligere sendte vi også en efterlysning ud, siger Henrik Nielsen, der også kan oplyse, at familien er af irakisk/kurdisk baggrund.