Sidste års attentater i København har medført flere nye love og ændringer af politiets arbejde.
København: Omar el-Husseins angreb i København 14.-15. februar 2015 har fået flere direkte og indirekte konsekvenser.
* Efter angrebene, hvor to personer blev dræbt og seks politifolk såret, har man blandt andet valgt at indføre en ny skydeuddannelse for betjente. Beslutningen skal ses i lyset af, at betjente både ved Krudttønden og synagogen ramte forbi, da de forsøgte at stoppe gerningsmanden.
* I løbet af 2015 blev der vedtaget flere nye love, som skal beskytte mod terror og forebygge radikalisering. En af lovene handler om landsforræderi og betyder, at personer, der i udlandet kæmper i strid med danske interesser, kan straffes med fængsel på livstid. Andre love giver landets efterretningstjenester videre beføjelser til overvågning af borgere.
* Med en ny lov ønsker justitsminister Søren Pind (V) desuden at modvirke dannelsen af subkulturer i fængslerne. Ministeren ønsker at skabe hjemmel i loven til at opdele radikaliserede indsatte i nye, mindre afdelinger, hvor mulighederne for at påvirke andre indsatte begrænses.
* Siden angrebene har betjente tilsammen stået vagt ved synagoger og private jødiske hjem og institutioner i 422.436 timer. De mange bevogtningstimer menes at have kostet cirka 100 millioner kroner i løn og transportudgifter.
* I dagene efter attentaterne anholdt politiet fem mænd og sigtede dem for medvirken til drab og drabsforsøg. Fire af dem er nu blevet tiltalt for medvirken til terror, da de ifølge anklagen hjalp el-Hussein i timerne mellem hans to angreb. Retssagen starter 10. marts.
Kilder: Rigspolitiet, Statsadvokaten i København og Ritzau
/ritzau/
