En sand storm af fup-mails og -sms’er, hvor svindlere udgiver sig for at være fra firmaer som Elgiganten, Netto, Coop, og Yousee, er de seneste måneder væltet ind i danskernes indbakker. Forklaringen er simpel.

»Vi ser det her stigende tryk, fordi det virker. Stadig flere ryger i fælden, og det har givet de kriminelle blod på tanden.«

Sådan lyder det fra Peter Kruse, ekspert i it-sikkerhed hos sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Der er nemme penge at hente hos os danskere. Vi svinger kreditkortet oftere end i andre lande, og vi har godt med penge. Når svindlerne så udgiver sig for at være fra de firmaer, vi ofte handler med – især her omkring Black Friday, hvor vi forventer gode tilbud – ryger mange i fælden,« siger Peter Kruse, og uddyber:

En fup-besked, hvor svindlere udgiver sig for at være fra Coop.
En fup-besked, hvor svindlere udgiver sig for at være fra Coop.
Vis mere

»Det fungerer, og den viden breder sig i de her kredse. Det er benzin på bålet. Derfor ser vi, at mængden af den her type svindel tager til.«

Én af årsagerne til, at danskerne i stigende grad bliver snydt af de falske mails og sms’er, er, at svindlerne er gået fra at udgive sig for at være fra Danske Bank, Nets og Skat, til i stigende grad at udgive sig for at være fra butikskæder.

Er du blevet svindlet via sms eller mail? Så skriv til npkj@bt.dk

»Det virker mere troværdigt, fordi vi helt legitimt modtager tilbud og nyhedsmails fra mange af de her firmaer, fordi vi er abonnenter eller har tilmeldt os nyhedsbreve. Så er paraderne længere nede. Vi er ikke lige så skeptiske.«

Har du fået denne sms, skal du slette den. Det er IKKE Elgiganten, men svindlere, som har sendt den.
Har du fået denne sms, skal du slette den. Det er IKKE Elgiganten, men svindlere, som har sendt den.
Vis mere

Det er i sær to typer af svindel, danskerne er udsat for med de mange fup-henvendelser.

Den ene er klassisk phishing, hvor svindlerne på forskellig vis lokker os til at udlevere kreditkortoplysninger, så de kan hæve penge.

Den anden er abonnementskarruseller, hvor man får registreret sig til at få noget billigt eller gratis. Når man indtaster sine kreditkortoplysninger, starter et abonnement, hvor penge gradvist forsvinder fra kontoen.

»Og vi ser ofte, at der går noget tid, før den ramte opdager, at der forsvinder penge.  Gennemsnitligt ser vi, at det er mellem 3.000 og 4.000 kroner, svindlerne får ud af et offer.«

Tal fra Rigspolitiet har gennem flere år vist, at antallet af sager, hvor danskere anmelder svindel på nettet, har været stigende. Kriminelle i hele verden lukrerer på danskerne, forklarer Peter Kruse.

»Der er gode penge at tjene på det her, og det er et nemt svindelnummer at lave. Du sætter en skabelon op, og så sender du de her mails ud til tusinder af mennesker. Får du bare en promille af dem i nettet, tjener du penge,« siger han.

En anden form for svindel, der er blevet mere sofistikeret og har taget til, er telefonopkald fra callcentre, hvor medarbejderen udgiver sig fra at være fra Microsoft.

Herefter lokker de enten dine kreditkortoplysninger ud af dig i telefonen, eller får installeret noget software på din computer, så svindlerne kan lænse dig.

En fup-mail, hvor svindlere udgiver sig for at være fra Yousee.
En fup-mail, hvor svindlere udgiver sig for at være fra Yousee.
Vis mere

»Vi ser blandt andet, at de ringer fra danske numre nu, fordi der så er langt større chance for, at vi tager telefonen. Vi har sågar set eksempler på, at svindleren taler dansk. Call center-svindel kommer vi til at se meget mere af,« siger Peter Kruse.