Den 37-årige instruktør og tidligere skuespiller Barbara Topsøe-Rothenborg skal være mor Det fortalte hun for nylig til Her og Nu.

Barnestjernen, der blev kendt for sin rolle som Nana i tv-serien af samme navn, føder sit første barn til sommer.

»Jeg er sat til midt i juli, og vi ved, at det bliver en dreng. Det har været en lidt hård graviditet, så jeg glæder mig til at få det overstået,« siger hun til ugebladet og viser en struttende mave frem.

Faderen til den kommende søn er filmmanden Martin Madsen, som hun blev gift med i 2014.

Det lå ellers ikke i kortene, at netop de to skulle smedes sammen. De var nemlig begge forlovet med nogle andre, da de mødtes i Paris to år forinden i forbindelse med en spillefilm, og skæbnene ville, at deres respektive bryllupper var planlagt til at finde sted samme dag. Kirkeklokkerne kom dog aldrig til at ringe dengang, for kemien mellem de to var nemlig så intens, at de blev aflyst.

»Lidt over et år senere blev vi gift. Det var en meget intens kærlighed, og vi skulle bare være sammen,« har Barbara Topsøe-Rothenborg tidliger fortalt til Her og Nu.

Barbara Topsøe-Rothenborg titelrollen som Nana i tv-serien af samme navn, som blev sendt på DR i 1988. Siden spillede hun rollen som Krummes udkårne Yrsa i de to første film familien Krumme, men i dag har hun lagt skuespillet på hylden.

Efter seersucceserne er hun gået bag kameraet og har bl.a. instrueret en senere Krumme-film 'Krummerne: Alt på spil' fra 2014, den amerikanske genindspilning af 'Gift ved første blik', 'The First Time' fra 2009 og flere afsnit af Zulus hitserie 'Sjit Happens'.

Titelrolleindehaveren Barbara Topsøe-Rothenborg og Jesper Christensen, der spillede faderen, i tv-serie Nana.
Titelrolleindehaveren Barbara Topsøe-Rothenborg og Jesper Christensen, der spillede faderen, i tv-serie Nana. Foto: MINI WOLFF
Vis mere