Der er få som Taylor Swift, der kan få lytterne på mærkerne for at gennemgå hvert enkelt ord i sine tekster.

Den verdensberømte sanger har altid været generøs med brødkrummer i sine sange, så fans kan få et indblik i hendes kærlighedsliv.

Nyeste skud på stammen, The Tortured Poets Department, er ingen undtagelse.

I de nye sange giver Taylor Swift en status på ikke ét, ikke to, men hele tre kærlighedsforhold, som offentligheden har set hende i. 

Først og fremmest er der, ifølge flere internationale medier, i den grad tale om referencer til forholdet med den britiske skuespiller Joe Alwyn, som Taylor Swift var sammen med i seks år. 

Især sangen 'So long, London' regnes med at være om ekskæresten, fordi de to nåede at bo sammen i byen.

Ifølge teksten følte Taylor Swift sig ikke særlig godt tilpas i byen, hvor hun angiveligt følte sig ensom i et forhold.

Derudover synger hun om at 'miste sin ungdom', som hun tidligere har kaldt tiden efter sit skænderi med Kanye West, hvor hun 'spærrede sig inde i et hus i flere år' for at undgå offentligheden. 

Taylor Swift og Joe Alwyn var sjældent i pressen sammen. Angiveligt skyldes det, at skuespilleren prøvede at leve et så 'normalt liv' som muligt. Noget som Taylor Swift i starten rosende fortalt til pressen om sin kæreste. 
Taylor Swift og Joe Alwyn var sjældent i pressen sammen. Angiveligt skyldes det, at skuespilleren prøvede at leve et så 'normalt liv' som muligt. Noget som Taylor Swift i starten rosende fortalt til pressen om sin kæreste.  Foto: Blitz Pictures/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Vis mere

Parret slog op omkring marts 2023.

 Det blev meldt ud i april, hvor Entertainement Tonight kunne dele, at de to havde valgt at gå fra hinanden uden større dramatik. 

Der er dog også angiveligt en reference til Joe Alwyn i titlen på albummet, da det tidligere har været fremme, at han har en gruppechat på WhatsApp med andre skuespillere, der hedder 'The tortured man club'. 

Sangene om Joe Alwyn på det nye album lader da også til at afsløre, at det ikke var det, der tog hårdeste på Taylor Swift i 2023.

Derimod er der et andet forhold på albummet, der i den grad var dramatisk. 

Taylor Swift begyndte nemlig at date musikeren Matt Healy i maj 2023, og de to nåede at være sammen hele sommeren, inden det var forbi. 

Alligevel har musikeren fra bandet 'The 1975' ifølge flere analyser, været inspiration til omkring 80 procent af albummet. 

I sangen 'The Tortured Poets Department' synger hun om en kæreste, der har fortalt sin veninde Lucy, at han vil begå selvmord, hvis hun skrider fra forholdet.

Flere påpeger, at det kunne være Lucy Dacus, der er gode venner med Matt Healy.

Derudover er der en reference til bandet 'The blue nile', der er Matt Healys favoritband, hvor hun synger om netop at drukne i den blå nil. 

Matt Healy var et kontroversielt bekendtskab for Taylor Swift, mente hendes fans. En del af teksten på det nye album handler også om, hvordan hun mener, hun kan ændre omverdens opfattelse af en kontroversiel kæreste, men at det ikke lykkes. 
Matt Healy var et kontroversielt bekendtskab for Taylor Swift, mente hendes fans. En del af teksten på det nye album handler også om, hvordan hun mener, hun kan ændre omverdens opfattelse af en kontroversiel kæreste, men at det ikke lykkes.  Foto: Dave Hogan/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Vis mere

Flere fans tror ud fra de mange referencer, at Matt Healy endte med at 'ghoste' Taylor Swift i deres forhold, og at det har fyldt meget for popstjernen.

Teksterne bærer i hvert fald præg af, at hun har følt sig 'snydt' i forholdet.

Her synger hun om at starte et gammelt bekendtskab op igen – Matt og Taylor mødtes første gang i 2014 – og hvordan hun fortryder, at hun er blevet forelsket i en 'kærlighedssvindler', der gjorde hende ulykkelig ved at sige, han elskede hende og så forsvandt. 

Slutteligt er der en enkelt sang, som fans mener, er en reference til det nuværende forhold med fodboldspilleren Travis Kelce. 

Der er tale om sangen 'The Alchemy', hvor sangeren synger om et 'touch down', der ifølge fans er en reference til amerikansk fodbold, som Travis Kelce spiller. 

I dag danner Taylor Swift par med Travis Kelce som hun glædeligt viser sig frem med i offentligheden. 
I dag danner Taylor Swift par med Travis Kelce som hun glædeligt viser sig frem med i offentligheden.  Foto: John G. Mabanglo/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Flere mener også, at de to britiske ekskærester, Matt og Joe, får en reference med sætningen 'those blokkes warm the benches', hvor ordet 'blokkes' typisk bruges af briter til at beskrive mænd, og de sidder altså som bænkevarmere i Taylors sang. 

Derudover er der tale om en kærlighedssang med flere referencer til et stadion, hvor et hold har vundet og en spiller løber mod Taylor Swift. 

Taylor Swift var til stede da Travis Kelces' hold Kansas City Chiefs vandt trofæet i 2024. 

Her kyssede de to for rullende kameraer og har været uadskillelige siden.