’Hjælp, vi synker!’ Det var de sidste ord fra det danske skib ’Hans Hedtoft’, inden det gik ned ud for Grønlands sydspids, Kap Farvel. Da verdens største skoleskib ’København’ i 1928 forsvandt sporløst med 60 mand om bord ved Afrikas spids, Kap det gode Håb, var de sidste ord: ’Alt vel om bord’
Den gamle filmtitel ’Havet sletter alle spor’ blev virkelighed ved to store danske skibskatastrofer i henholdsvis 1928 og 1959.
I 1928 var det Dannmarks og verdens største skoleskib ’København’, der forsvandt sporløst på vej fra Sydamerika til Australien.
»Vi ønsker alle god jul. Alt vel om bord. Roligt vejr.«
Det var de sidste ord, man hørte fra telegrafisten om bord på ’København’, som lillejuleaften i 1928 forsvandt for altid i det sydlige stillehav ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvordan det dog kunne lade sig gøre, at verdens største sejlskib forsvandt fra havets overflade tilbage i 1928 og senere igen i år 1959, hvor et nyt dansk skib sporløst forsvandt. Er det stadig uvist den dag i dag, eller er der mon nye spor, der kan lede den mystiske gåde videre? ...
’Hjælp, vi synker!’ Det var de sidste ord fra det danske skib ’Hans Hedtoft’, inden det gik ned ud for Grønlands sydspids, Kap Farvel. Da verdens største skoleskib ’København’ i 1928 forsvandt sporløst med 60 mand om bord ved Afrikas spids, Kap det gode Håb, var de sidste ord: ’Alt vel om bord’
Den gamle filmtitel ’Havet sletter alle spor’ blev virkelighed ved to store danske skibskatastrofer i henholdsvis 1928 og 1959.
I 1928 var det Dannmarks og verdens største skoleskib ’København’, der forsvandt sporløst på vej fra Sydamerika til Australien.
»Vi ønsker alle god jul. Alt vel om bord. Roligt vejr.«
Det var de sidste ord, man hørte fra telegrafisten om bord på ’København’, som lillejuleaften i 1928 forsvandt for altid i det sydlige stillehav.
Det femmastede skoleskib var med 60 mand om bord på vej fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien. Skibet, der var bygget af rederiet ØK, var dengang verdens største og hurtigste sejlskib. Det havde 57 meter høje stålmaster (altså langt højere end f.eks. Rundetårn). Sejlarealet var næsten tre gange større end det, der er på skoleskibet ’Danmark’.
Man fandt ingen vragrester
I begyndelsen tog rederiet den mistede radiokontakt med ’København’ roligt, for der var tit problemer med at holde forbindelsen med skibe så langt væk. Derfor blev der først slået alarm, da skibet ikke dukkede op i Adelaide i februar 1929. Rederiet bad nu alle rederier og skibe rapportere, om de havde set noget eller vidste noget om ’København’s skæbne. Men ingen spor gav noget resultat. Det store skib var for evigt væk. Det tog 60 unge søfolk med sig i døden. Der er aldrig blevet fundet vragrester fra skibet.
Mens ’København’s forsvinden skete så langt sydpå, som man næsten kan komme, ved Afrikas sydligste punkt, Kap det gode Håb, så opstod dramaet i 1959 langt mod nord ved Grønlands sydspids Kap Farvel.
Kun en olieplet på havet afslørede senere den frygtelige katastrofe, da Grønlandsskibet ’Hans Hedtoft’ 30. januar 1959 forsvandt i havet syd for Grønland.
Det nybyggede skib, der med sin dobbeltbund blev betegnet som et sikkert skib til Grønlands-sejlads, var kollideret med et isbjerg. Og klokken 17.54 sendte skibet sit første nødsignal ud i den iskolde vinternat.
Artiklen fortsætter under billedet
»Vi er i vanskeligheder,« lyder meldingen, som bliver opsnappet af en tysk fiskertrawler, der befinder sig i farvandet. Men trawleren når ikke frem i tide. Klokken 21.35 kommer det sidste signal og de sidste ord fra det danske skib: »Hjælp, vi synker!« 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer omkom.
Ni måneder senere drev en redningskrans fra ’Hans Hedtoft’ som eneste bevis på katastrofen i land i Island. Tragedien rystede hele Danmark, og på B.T. vendte man den nat avisen på højkant og skrev hele den rystende nyhed ned over avisens for- og bagside.
Ved en mindegudstjeneste i Holmens Kirke for de omkomne sagde biskop Fuglsang-Damgaard bl.a. disse gribende ord:
»Der gives mange dyb, som får os til at standse og spørge. Livet er et dyb, døden er et dyb, evigheden er et dyb. Ingen fatter det. Tavse og stille står vi overfor havets dyb, som optog vore landsmænd i sit skød. Vore tanker går til dem, søger det sted på havet, hvor de drog deres sidste suk.«
