De blev gode venner, men en økoomisk strid har lagt en kile mellem David Beckham og Mark Wahlberg, lyder det.

David Beckham går rettens vej for at sikre sig en pose penge, som han mener at have ret til. Der skulle være tale om et beløb på over 70 mio. kroner.

Den tidligere fodboldstjerne skulle være blevet narret til at promovere Hollywood-stjernens fitness-regime F45 i bytte for aktier, men de blev tilbageholdt, og så styrtdykkede kursen pludselig.

Også golfstjernen Greg Norman skulle have et udestående med firmaet, men de er blevet bedt om at køre hver deres sager, fortæller The Sun, der som de første kunne fortælle om sagen. 

Billedet her er blevet slettet.
Billedet her er blevet slettet.
Vis mere

Wahlberg ejer 36 procent af firmaet, og han og hans medtiltalte hævder, at påstandene om 'svigagtig adfærd' er grundløse og har bedt en dommer om at afvise retssagen.

Men sådan er det ikke gået.

Wahlberg og Beckham boede tæt på hinanden, da Beckham-familien boede i Los Angeles, men nu må de - eller bare deres advokater - nøjes med at mødes i retten.

Andre medier som eksempelvis The Independent har rakt ud til partnerne for at få en kommentar om sagen, men det er ikke lykkedes.