Først stod David de Gea for utrolige 11 redninger, så sagde han seks ord.

»Dette er det rigtige Manchester United.«

Den spanske målmand er i forvejen elsket af Manchester United-tilhængerne, og søndag fik kærligheden lige et nøk mere.

De seks ord efter 1-0-sejren over Tottenham, hvor David de Gea altså brillerede både på og uden for banen, fik efterfølgende mange fans til at gå i selvsving på sociale medier. Altså endnu mere end de i forvejen var over præstationerne i målet.  Et udpluk:

  • »Jeg elsker dig.«
  • »Kunne ikke have sagt det bedre selv.«
  • »Du er det bedste, der nogensinde er sket for Manchester United.«
  • »Vores hold er tilbage.«

For det var i den grad David de Geas præstation, der sikrede den femte sejr på stribe for Manchester United - og for den nye manager Ole Gunnar Solskjær.

Men målmanden ville ikke tale om sin egen præstation, hvor han især i anden halvleg havde travlt. Her præsterede han redning på redning på redning på redning.

»Vi vandt over et tophold, vi kontrollerede første halvleg, men de havde chancer i anden halvleg,« som David de Gea udtrykte det.

Målmanden havde så travlt, at han ikke kunne huske alle sine aktioner.

David De Gea havde stor dag i London.
David De Gea havde stor dag i London. Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

»Jeg havde det rigtigt godt med de første to redninger. Det var en fantastisk kamp. Jeg kan ikke engang huske nogle af redningerne, så jeg kan ikke vælge den bedste.« sagde han.

I stedet roste han Ole Gunnar Solskjær, der kun har vundet med Manchester United, efter at Jose Mourinho blev fyret.

»Manageren har bragt noget glæde med sig, og spillerne spiller godt, og holdet er meget stærkt nu,« sagde han.

Om 'det rigtige' Manchester United.