Lappeløsning vil være fast chef for Eriksen i Tottenham
Det var nu ellers ikke, fordi Tim Sherwood gjorde særlig god reklame for sig selv i sin første kamp som midlertidig løsning på trænerposten i Tottenham. Det stod klart, efter den kriseramte London-klub i midtugen tabte 2-1 hjemme til ærkerivalen West Ham i kvartfinalen i Capital One Cup.
44-årige Tim Sherwood blev i mandags hentet ind som midlertidig manager, efter Tottenhams ledelse havde mistet tålmodigheden med André Villas-Boas og fyrede portugiseren efter weekendens 5-0-afklapsning hjemme til Liverpool.
Men selv om han ikke fik Tottenham og Christian Eriksen tilbage på ret køl i første forsøg, tøver Tim Sherwood ikke med at anbefale sig selv som permanent løsning på trænerposten over for klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy.
- Hvis det stod til mig, fik jeg en 10 år lang kontrakt nu, men sådan fungerer fodboldverden ikke, siger han til Sky Sports og fortsætter:
- Jeg ved alt om klubben, jeg har selv spillet her, og det er min klub. Jeg ved, hvad supporterne vil have, og hvad de forventer. Men det er ikke op til mig at tage beslutninger omkring ansættelser, og vi er derfor nødt til at respektere de personer, som står for det.
Ifølge flere britiske aviser er Tim Sherwood dog oppe imod flere solide internationale trænernavne i kampen om Tottenham-ledelsen gunst. Her nævnes også Ajax-træner Frank de Boer, danske Michael Laudrup og den tidligere engelske landstræner Fabio Capello blandt favoritterne.
Tottenham møder søndag Southampton på udebane i Premier League.
mest læste
Basket-stjerne
Blev kun 33 år
Blev kun 33 år
Blev kun 33 år
Regning fra bedemanden rystede Louise
'Jeg forstår det
simpelthen ikke'
'Jeg forstår
det simpelthen
ikke'
'Jeg forstår det
simpelthen ikke'