8. juli 2017 var en skæbnesvanger dag for det blot 20-årige fodboldtalent Abdelhak Nouri. En dyster dag.

Under en træningskamp mod Werder Bremen kollapsede han pludselig på banen på grund af et hjertestop. Derefter blev han sat i kunstig koma.

Men nu er han på fuldstændig mirakuløs vis vågnet op efter næsten tre år i koma.

Det skriver det hollandske medie AD.

Ajax-fans samler sig ude foran Abdelhak Nouris hjem i juli 2017.
Ajax-fans samler sig ude foran Abdelhak Nouris hjem i juli 2017. Foto: Robin van Lonkhuijsen
Vis mere

Det er spillerens bror Abderrahim, som har delt den glædelige nyhed, og fortæller, at det går godt med den tidligere fodboldspiller.

Den lange tid i koma har dog gjort, at den nu 22-årige hollandske marokkaner har pådraget sig alvorlige hjerneskader. Han kan heller ikke bevæge sine arme eller tale, hvorfor kommunikationen i høj grad foregår via øjenbrynene.

Abdelhak Nouri har nærmest fået legendestatus blandt Ajax-tilhængerne efter ulykken i 2017.

Blandt andet samledes de i hundredevis ude foran spilleres hjem kort efter ulykken.