Den centrale FCK-midtbanespiller Rasmus Falk er ukampdygtig på grund af en skade og misser kampen mod FCM.

FC København skal klare sig uden midtbanespilleren Rasmus Falk i søndagens kamp mod FC Midtjylland. Falk er ude med en skade. Det skriver FCK lørdag på sin hjemmeside.

Også midtbanespilleren Magnus Mattsson er stadig ude med en skade.

Derudover melder FCK om en skadesliste, der tæller David Khocholava, Nicolai Boilesen, Theo Sander, Birger Meling, Victor Froholdt og Khouma Babacar.

Til gengæld er angriberen Andreas Cornelius med i truppen igen efter en mindre skade.

FCK er placeret på tredjepladsen i Superligaen inden søndagens kamp. Københavnerne har seks point op til FCM og Brøndby inden de sidste otte kampe i mesterskabsspillet.

/ritzau/