Den danske landsholdsprofil Joachim Andersen har haft en stor sæson hos Crystal Palace – og uden for grønsværen kører det også meget godt for den 27-årige forsvarsklippe.

For på Instagram annoncerer Joachim Andersen nemlig, at han snart skal en tur ned ad kirkegulvet.

Han og kæresten, Cecilie Porsdal,  skal giftes.

'Officielt den lykkeligste mand i verden,' skriver fodboldstjernen på Instagram og poster et billede af det nyforlovede par.

Cecilie Porsdal har ligeledes delt den lykkelige nyhed på sin Instagram-profil.

'Åh, hvor jeg dog glæder mig til at spise ost og drikke vin med ham her resten af livet.'

Før Joachim Andersen endegyldigt kan gå på sommerferie og planlægge bryllup, skal han lige have overstået sæsonens sidste tjans – Danmarks to EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Nordirland.

Fredag 16. juni gælder det nordirerne i Parken – tre dage senere venter Slovenien i Ljubljana.