Den tidligere danske landsholdsspiller Mark Strudal er i karantæne i Tyrkiet. Det har han været siden torsdag nat.

Det skyldes, at han hilste på Thomas Kahlenberg sidste søndag på Brøndby Stadion. Han har selv valgt at gå i karantæne.

Det bekræfter han overfor B.T.

»Jeg læste historien omkring Thomas Kahlenberg, da vi fløj herned. Derfor valgte jeg at gå direkte på mit hotelværelse, da vi ankom til Tyrkiet. I ren respekt for menneskerne omkring mig,« siger 51-årige Strudal.

51-årige Mark Strudal.
51-årige Mark Strudal. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Han tilføjer, at det ikke var en svær beslutning. Han følger nemlig de anbefalinger, som myndighederne giver.

Mark Strudal siger, at han har det godt.

»Jeg har ingen symptomer, og det har jeg ikke haft på noget tidspunkt. Hverken af feber eller anden art. Og de andre drenge fløj tilbage til Danmark i går, mens jeg bliver her en uge mere.«

Den tidligere fodboldspiller er i Tyrkiet med et produktionshold fra Nordisk Film som træner for FC Zulu.

Mark Strudal understreger, at ingen af de andre fra produktionsholdet er i fare for at væres smittet, fordi han gik i karantæne med det samme. Han kalder det at tage forholdsregler.

Og han er ikke den eneste, der er i karantæne efter mødet med Thomas Kahlenberg sidste søndag. Flere Brøndby-fans er nemlig også sendt i karantæne.

Lørdag kom det frem, at den tidligere Brøndby-spiller Peter Madsen ligeledes er smittet med den frygtede virus.

I frygt for virussen spilles alle Superliga-kampen uden tilskurer resten af måneden.