Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mandag aften brager Cameroun sammen med Comorerne i 1/8-finalen ved Africa Cup of Nations.

Øgruppen har dog fået alt andet end en god optakt til fodboldkampen. Holdet har nemlig ingen målmænd til rådighed.

Og det er til trods for, at Ali Ahamada har afleveret en negativ coronatest, som har holdt ham på sidelinjen de seneste dage. Det skriver BBC.

Comorerne har to andre målmænd med til den store fodboldturnering, men de er sat på sidelinjen af henholdsvis en skade og en omgang covid-19 i kroppen.

Foto: KENZO TRIBOUILLARD
Vis mere

Ali Ahamada kan ikke få lov til at gå på banen mandag aften, fordi reglerne siger, at du skal være isoleret i minimum fem dage, før du kan tage en ny test og håbe på et negativt svar.

Og den afrikanske målmand blev testet positiv for den frygtede virus sammen med flere andre lørdag.

Reglerne ved Africa Cup of Nations siger ligeledes, at en kamp skal afvikles, hvis et hold har 11 spillere til rådighed. Og så er det lige meget, om der er en sidste skanse eller ej.

Den kedelige nyhed omkring Ali Ahamada betyder, at Comorerne er meget store underdogs mod Cameroun. I skrivende stund giver en sejr til øgruppen hele odds 34,00.

Andre læser også