For 26 år siden mødtes Diego Simeone og Gerardo Martino for første gang. Simeone var bare 17 år, og havde først for nylig spillet sig til en plads på Velez Sarsfields midtbane, mens Newell's Old Boys' Gerardo Martino var ti år ældre og havde tilsvarende længere erfaring.
Men det var Simeone, der trak det længste strå, da Martino blev udvist efter en mindre forseelse, som Simeone efter eget udsagn overdrev betydningen af. Onsdag aften gentog han bedriften helt uden at snyde. Med en 1-0 sejr i Madrid spillede Diego Simeones Atletico Madrid sig i Champions League-semifinalen for første gang i 40 år, mens Martinos FC Barcelona røg alt for tidligt ud.
Fra kampens begyndelse lagde Atletico Madrid et ekstremt pres på Barcelona, der blev totalt jordet i de første 20 minutter. Hjemmeholdet sad tæt på deres gæster, pressede højt og formåede med en voldsom aggressivitet i duelspillet at erobre flere bolde på den øverste tredjedel af banen, hvilket førte til store chancer. Især på ydersiden af midterforsvaret, der i Gerard Piqués skadesfravær og med Carles Puyol halvskadet på bænken bestod af Marc Bartra og Javier Mascherano, var Barcelona sårbare, hvilket inden for de første 20 minutter førte til gennembrud og tre skud på træværket - og en enkelt scoring til Atletico Madrid.
1-0 målet faldt allerede i det femte minut, da højrekanten Adrian Lopez kom fri til skud og hamrede bolden på stolpen, hvorpå den tidligere Barcelona-spiller David Villa samlede bolden op, spillede den højt retur til Adrian Lopez, der headede på tværs af feltet, hvor Koke ved bagstolpen kom stormende og flugtede bolden i kassen.
Fra omkring det 20. minut faldt Atletico længere tilbage, mens Barcelona kom længere frem og begyndte at spille bolden rundt, som man kender dem, mens hjemmeholdet reagerede hurtigt og mangfoldigt i kontrafasen.
Ikke siden 1997 havde Atletico Madrid været fremme ved kvartfinalerne i Champions League, mens Barcelona omvendt havde været der hvert eneste år siden 2008, men i denne sæson har jævnbyrdigheden mellem de to hold været større end i nogen af de år, der er gået, siden Atletico sidst var på samme høje niveau. I de seneste fire indbyrdes møder havde de spillet uafgjort i nogle intense kampe, hvor det pudsigt nok ikke var lykkedes Lionel Messi at score en eneste gang. Pudsigt, fordi han generelt scorer så mange mål, men ikke mindst fordi han i de foregående 15 kampe mod netop Atletico Madrid havde scoret 20 gange.
På Vicente Calderon fik han denne aften igen problemer med at sparke bolden i mål. I en kamp hvor Neymar kun i korte øjeblikke demonstrerede sine overlegne finesser, og hvor Iniesta i sin 500-kamps jubilæum var mere bleg end nogensinde før, var det netop Messi, der kom til de største chancer, men hver gang var som ramt af sit nye Atletico-kompleks.
Man sagde om Diego Simeone, at han spillede med en kniv mellem tænderne, og på grund af sin aggressivitet fik han hjemme i Argentina tidligt tilnavnet El Cholo, gangsteren. Mod FC Barcelona gik Atletico Madrid til angreb med netop gangsterens aggressivitet, men forsøgte også ved enhver lejlighed i et teatralsk fald eller en fåret mine at stjæle dommer Howard Webbs opmærksomhed og nådige kendelser. De fik ikke mange af dem. Men det var også unødvendigt. 1-0 målet var nok.
