Først fik vi Disney Plus, nu kommer discovery+.

I det nye år skifter streamingtjenesten Dplay navn, da selskabet bag Discovery lancerer den nye internationale tjeneste discovery+, der i Norden altså erstatter det hidtige streamingbrand.

Ifølge Mediawatch udtaler Discovery Nordics General Manager Nicklas Norrby i en pressemeddelese:

»For Dplay-kunder i Norden betyder det, at de til januar vil blive mødt af et helt nyt brand. De får adgang til det samme indhold, som de har i dag, og endnu mere originalt indhold i fremtiden – og derudover vil vi gradvist integrere vores sportsindhold i vores nye streamingbrand«.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff er en del af Dplays-programudvalg.
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff er en del af Dplays-programudvalg. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

For tiden koster et underholdnings-abonnement hos Dplay 99 kroner om måneden, mens det koster 179 kroner med det ekstra sports-tillæg.

Discovery har i de sidste mange år blandt andet haft rettighederne til at sende fodboldlandsholdets kampe, men det slutter i 2022, hvor TV 2 tager over.

Tidligere på året sagde kommunikationschef hos Discovey Networks Lena Bøgild til B.T.:

»Det er selvfølgelig altid super trist at miste rettigheder, man er glad for. Men faktum er bare, at sportsrettigheder ikke er noget, man ejer, det er noget, man har til låns,

De har blandt andet nydt godt af at have profiler som Thomas Gravesen og Brian Laudrups i deres stald.

Lena Bøgild kunne i september ikke sige noget om, hvorvidt tv-stationen i fremtiden frygter at miste de markante profiler, når de ikke længere skal sende det danske fodboldlandsholds kampe.

»Nej, det kan jeg ikke. Vi sidder jo stadig med nogle rigtig stærke sportskort på hånden. Vi har OL frem til 2024, vi har en stor del af Superligaen, vi har Grand Slam-tennis, alt det store cykling. Og så er der stadig landsholdet frem til sommeren 2022.«