I 1994 stiftede Christian Frigast kapitalfonden Axcel.

En fond, han har haft stor succes med, og som han sad som topchef i fra den spæde start og frem til 2016.

Men nu har han altså solgt de sidste 10 procent af sin aktiepost efter 27 år som partner. Køberen er Christian Schmidt-Jacobsen. Han overtog stillingen som topchef i 2016, da Frigast fratrådte.

»Det er helt korrekt, at jeg har solgt mine resterende aktier i Axcel Management, hvilket er sket som sidste led i den succession, vi har været igennem over de seneste år, og som jeg selv har været med til at planlægge for at sætte fremtidens hold i Axcel,« fortæller Christian Frigast til Finans.

Med hans exit består Axcel partnere nu af syv personer, der har at gøre med den daglige drift.

Det er dog ikke et endegyldigt farvel fra Christian Frigast, der stadig vil fungere som formand for managementselskabet og desuden næstformand for kapitalfondens advisory board.

Han fortsætter ligeledes som formand for Aktive Ejere, der er kapital- og venturefondenes brancheorganisation.

Axcel, der er Danmarks største kapitalfond,  har været medvirkende til, at Frigast for alvor har slået sit navn fast inden for kapitalfonde.

Andre læser også