Med knyttede næver og i en sand glædesrus kunne Astralis-spillerne knytte næverne søndag aften som vindere af FACEIT Major.

'Jeg er bare så glad lige nu. Så sindssygt glad for at være med på det her hold af verdensklassespillere! Det er ubetinget det største, jeg har prøvet i min karriere. Alt det, vi kæmper for hver evig eneste dag, ender i sejr i verdens største turnering. Det her skal helt sikkert fejres med et kæmpe brag,' siger Emil 'mag1sk' Hoffmann i en pressemeddelelse.

Han er Astralis' yngste spiller, og søndag aften kunne han løfte Major-pokalen for første gang. Noget, der tilsyneladende ikke skal fejres på en stille måde.

Turneringen blev afholdt på Wembley Arena i London, hvor omkring 10.000 tilskuere så med, da Astralis slog de ukrainske rivaler fra Natus Vincere.

Astralis efter finalesejren.
Astralis efter finalesejren. Foto: LAUREN HURLEY
Vis mere

En sejr, der også sender 3,2 millioner kroner til det danske mandskab, og Major-titlen betyder da også meget for Astralis.

»At slå verdens nummer 2 i en propfyldt Wembley Arena og på den måde vinde en Major er helt vildt. Specielt andet map truede med at blive tæt, men vi formåede at holde hovedet koldt, og nu står vi her. Det kunne ikke være bedre,« siger Nikolai ’dev1ce1 Reedtz.

Der bliver dog ikke tid til at slappe for meget af, for Astralis skal allerede i aktion igen den 28. og 29. september ved BLAST Pro Series i Istanbul.

Og for danske fans er det også muligt at opleve Astralis i aktion. Det sker den 3. november i Royal Arena.