Kronprinsfamiliens udlejning af hytten i Verbier har skabet stor debat den seneste tid. Hytten – og udlejningen af den – har dels ført til kommentarer om, at kronprinsfamiliens apanage måske var for stor, dels til krav om åbenhed i regnskaberne for kongehusets vedkommende.

Men der var også dem, der mente, at når kronprinsfamilien havde fået bevilget apanage, så måtte den – som alle andre lønmodtagere – bruge pengene, som den ville.

Grundlæggende skyldes al opstandelsen nok et sammenstød mellem forskellige normer. Danmark er i dag et lighedsorienteret demokrati, mens monarkiet som institution er et levn fra en tidligere tidsalder.

Men det har ikke desto mindre overlevet, fordi det har været i stand til at følge med tiden.

Tidligere havde kongen f.eks. vetoret over for love, som Folketinget vedtog, men de tider er forbi. I en række andre lande, hvor monarkerne ikke tilsvarende formåede at tilpasse sig samfundsudviklingen, blev monarkierne mere eller mindre brutalt fejet af banen, f.eks. i Frankrig, Rusland, Tyskland og Grækenland.

Men det danske kongehus har altså været i stand til at følge med tiden og indrette sig efter dens normer. Men problemet er, at disse normer hele tiden er under forandring, så kongehuset må tilpasse sig. Verbier-sagen er måske udtryk for, at kongehus og samfundsudvikling her er kommet en smule ud af takt.

Tidligere var forholdet mellem kongehus og stat et ganske andet. 'Staten, det er mig,' hævdes den franske solkonge, Ludvig den Fjortende, at have sagt.

Og det var rigtigt, i den forstand at ordet 'stat' kommer af 'status', og staten således oprindelig betød en statusopgørelse over alle kongens aktiver (slotte, godser, indtægtskilder) og passiver.

Pressefotografering af kronprinsfamilien i forbindelse med børnenes skolestart på Lemania-Verbier International School i Verbier.
Pressefotografering af kronprinsfamilien i forbindelse med børnenes skolestart på Lemania-Verbier International School i Verbier. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Dengang kunne kongen naturligvis også gøre med sine indtægter og sin formue, hvad han ville, herunder købe ejendomme og leje dem ud.

Men i nutidens demokratiske, lighedsorienterede velfærdssamfund er staten noget ganske andet. I dag symboliserer og repræsenterer dronningen og kongefamilien staten, de bliver forsørget af staten, men de er ikke staten.

Den danske stat er et demokrati, og det er derfor de folkevalgte politikere, der bevilger penge til kongehuset. Og altså i stigende grad kritisk forlanger at få indsigt i, hvad kongehuset nærmere bestemt gør med de penge, det har fået bevilget.

Men kravene om, at de kongelige i detaljer skal offentliggøre, hvad de bruger deres apanager på, viser på den anden side også, at samfundsudviklingen (endnu) ikke har reduceret dem til almindelige statsansatte lønmodtagere.