'Vi står, hvor vi står.'
En klassisk Lars Løkke Rasmussen-konstatering, som ikke efterlader tilhørerne med en større fornemmelse af retning efter den konstatering.
'Vi står, hvor vi står,' var en statsminister med en defensiv udgave af den nytårstale, som også er begyndelsen på en valgkamp, der skal afgøre, hvem der skal regere Danmark i de kommende år.
Umiddelbart betragtet var det ikke en glødende kamptale for en kommende borgerlig regering.
Det var snarere et forsøg på at være statsmand og varetage alle danskeres interesser. Både i forhold til de største problemstillinger, der truer nationen i forbindelse med det europæiske samarbejde og de klimatrusler, der optager store dele af nationen.
Lars Løkke forsøgte at være den samlende figur for os alle, der ser terror som en trussel mod vores levevis. Vi skal værne om vores værdier som et åbent demokrati, og det er en opgave, der påhviler alle med statsministeren i spidsen.
Statsministerens tale var nærmere en analyse af situationen i verden, Europa og i Danmark, som de fleste ville kunne skrive under på. Men statsministeren leverede i talen ikke nogen særlig tydelig retning for en kommende borgerlig og liberal regering.
Statsministerens nytårstale er ikke en åbningstale, hvor der skal spilles ud med en tydelig og konkret politik på en række områder. Det kan man ikke forvente, men talen kan helt sikkert benyttes til at udstikke en retning og pointere de værdier, som den siddende regering vil kæmpe for.
'Vi står, hvor vi står', er ganske enkelt for lidt og for slapt, når man endelig har taletid til nationen. Det er forståeligt, at man som statsministeren falder for fristelsen til at være den alfaderlige skikkelse i dansk politik. Men lige netop den retning kan Lars Løkke Rasmussen ikke vælge og forvente at vinde det kommende valg på. Og det er ganske enkelt, hvad det borgerlige Danmark forventer og forlanger.
Statsministeren var nogenlunde konkret på et område: Sundheden. Patienten skal i centrum, og der skal mere nærvær og sammenhæng i behandlingen i vort sundhedsvæsen. Det kan de fleste være enig med ham i. Og det var den grundlæggende tone i statsministerens tale. Vi er alle i samme båd, og vi skal finde fælles løsninger.
'Vi står, hvor vi står'-talen blev desværre mere en analyse fra Lars Løkke Rasmussen, som de fleste kunne være enig i. Det var de fleste partiledere også. Men det vinder man altså ikke valg på.
Lars Løkke Rasmussen er det borgerliges bedste bud på en kommende statsminister. Det er ham, det borgerlige Danmark, erhvervslivet og det halve Europa forventer genvinder magten.
Men det kræver en mere offensiv tilgang og langt mere på hjerte.
