De havde tre år til at forberede sig på dagen. Alligevel slog det benene væk under dem, da den oprandt. Og selv i dag – fem år senere – er fodfæstet til tider stadig vakkelvornt.
»Sorgen går aldrig over,« siger Hans Otto Bisgaard.
Det er i sin kommende bog ‘Godaften og velkommen’, at den populære tidligere radio- og tv-vært ikke alene fortæller om et liv i musikkens tjeneste men også om den smertefulde tid, da han og hustruen Hanne i 2018 mistede deres søn Jeppe.
Blot 47 år blev han.
Det var tilbage i 2015, at den kendte og respekterede musikproducer og productmanager fik konstateret en tumor i hjernen.
»Det er et forbandet sted. Det kan ikke kureres. I gennemsnit lever man halvandet år med den type kræftsygdom,« som hans far i et tidligere interview har fortalt til B.T. om dét, der reelt var en dødsdom.
Lægerne var da heller optimistiske, omend de håbede på, at han med såvel behandlinger som operationer kunne få tre år.
'Bare jeg får lov til at få VM i fodbold med' lød hans ukuelige svar til lægerne.
Og det var, hvad han gjorde. Fik tre gode og trods alt lykkelige år minus en enkelt uge. Og næsten hele VM i 2018.
Men en julidag var det slut.
»Vi har været der for at sige farvel, har haft en hel uge, hvor vi har gået og hygget om ham og snakket med ham. Vi vidste alle, hvor det bar hen. Jeppe inklusive. Der var ikke noget pib fra ham,« fortalte Hans Otto Bisgaard videre til B.T. om den sidste tid sammen med sønnen, som de alle var enige om, skulle foregå hjemme i hans egen lejlighed på Frederiksberg. Omgivet af familien.
13. juli, knap en måned efter at han fyldte 47, sov han stille ind.
»Der var ikke én lyd, der var ikke en rallen. Der var intet andet, end at lige pludselig, så var han der ikke længere. Det var meget smukt og roligt,« sagde Hans Otto Bisgaard.
Fem år er der gået, siden han og Hanne og deres datter Mette Marie måtte gå den tunge vej gennem Frederiksberg Kirke for at stede en søn og en bror til hvile.
Alt for tidligt.
Og selv om den i dag 78-årige Hans Otto Bisgaard og han kone bor i Nordvestsjælland, tager de flere gange om ugen turen til hovedstaden og Frederiksberg for at besøge sønnens grav.
Ofte, fortæller han, føler både han og Hanne, at de ser ham på et gadehjørne. Hvor han spejder efter dem. Ligesom de spejder efter ham. Og når de kommer til hans gravsted, er ritualet altid det samme.
Så sætter de sig på den lille granitblok, de har fået opsat, og føler, at det er der, de får kontakten med ham. Kan mærke ham. Og mærke sorgen. For den forsvinder aldrig.
»Det er nødvendigt. Det er for sjælens skyld. Ellers begynder den at gøre oprør,« siger Hans Otto Bisgaard i bogen om besøgene på hans gravsted.
Erindringsbogen ‘Godaften og velkommen’ udkommer på Gyldendals forlag i starten af 2024
