»Det her er det værste, der kan ske for forældre. Det bliver ikke værre. Jeg håber i hvert fald ikke, at der er noget, der er værre.«

Sådan siger den kendte radiovært 72-årige Hans Otto Bisgaard med sorgen og smerten ætset ind i sine velkendte og normalt glade stemmebånd. Men lige nu er intet normalt. For fredag eftermiddag mistede han og hans familie sønnen Jeppe. Knap en måned efter at de fejrede hans 47-års fødselsdag.

»Jamen, det er den forkerte rækkefølge,« tilføjer han så og fortsætter: »Også fordi han var så meget liv. Altid var i fantastisk form. Så nej, som Lou Reed synger 'Livet er godt, men overhovedet ikke fair'.«

Det var for tre år siden, at sønnen Jeppe fik konstateret kræft. En tumor i hjernen. Hans Otto Bisgaard husker det alt for godt.

»Han blev opereret første gang og fik at vide, at der ikke var noget at gøre. Kræften sad i hjernen, og det er et forbandet sted. Det kan ikke kureres. I gennemsnit lever man halvandet år med den type kræftsygdom. Men man kunne håbe på tre år, fik han at vide. Hvortil Jeppe svarede: 'Bare jeg får lov til at få VM i fodbold med'. Og det var præcis, hvad Jeppe fik. Tre år og VM i fodbold, lige bortset fra finalen,« fortæller Hans Otto Bisgaard om sønnen, der var vild med bold – især Brøndby og Manchester United – og bidt af musik. Ligesom sin far.

Jeppe Bisgaard elskede fodbold. Så højt, at han – da han fik konstateret uhelbredelig kræft – kun drømte om at kunne nå at opleve VM. Her ses han til kamp sammen med sin far. Vis mere

Men modsat faderen var det hiphoppen, der var Jeppe Bisgaards univers. Den genre var hans kald i livet, og han nåede at sætte markante spor i den verden. Hvilket reaktionerne på hans død på de sociale medier vidner om.

»Det er utrolig rørende,« siger Hans Otto Bisgaard om de hundredvis af mindeord, der i løbet af søndagen blev lagt ud på Facebook fra store danske stjerner.

»Det siger lidt om, hvilken kolossal betydning han har haft for mange mennesker herhjemme, fordi han var den første herhjemme til at tage hiphoppen alvorligt. Jeg kan huske, at hvis jeg f.eks. var i Aalborg, kom der unge mennesker over til mig og sagde 'Hey, det er jo Jeppes far.' Jamen, mere kan man ikke nå som far.«

Uden Jeppe havde Outlandish ikke været der. Siger bandet ifølge Hans Otto Bisgaard. Vis mere

Så jo, han har sat sine spor. Også med 'sine' to orkestre Malk de Koijn og Outlandish, som han nærmest havde patent på. »Og det siger de jo også selv. At havde det ikke været for Jeppe, havde de ikke været der,« siger en stolt Hans Otto Bisgaard om årene, hvor Jeppe Bisgaard som productmanager og producer på de store pladeselskaber 'opdagede' adskillige musikalske talenter.

Men kræftsygdommen satte gradvis en bremse for de udfoldelser. Ikke mindst de sidste par måneder. Og for et par uger siden gik det for alvor ned ad bakke. Her flyttede Hans Otto Bisgaard, hans kone, Hanne, og lillesøster Mette Marie ind i Jeppes lejlighed på Frederiksberg for at kunne være hos ham døgnet rundt og passe ham sammen med, hvad han kalder 'fantastisk og uvurderlig' hjælp fra Frederiksberg Hjemmesygepleje.

»Vi har været der for at sige farvel, har haft en hel uge, hvor vi har gået og hygget om ham og snakket med ham. Vi vidste alle, hvor det bar hen. Jeppe inklusive. Der var ikke noget piv fra ham. Vi gjorde alt for, at han skulle være her i lejligheden,« fortæller Hans Otto Bisgaard om den sidste tid sammen med sønnen.

Onsdag mistede Jeppe bevidstheden. Og fredag eftermiddag – knap en måned efter at han fyldte 47 – sov han lige så stille ind. Omgivet af sin familie.

»Der var ikke én lyd, der var ikke en rallen. Der var intet andet, end at lige pludselig, så var han der ikke længere. Jeg sad og kiggede på ham og tænkte 'Nu er han holdt op med at trække vejret.' Det var meget smukt og roligt,« siger en stærkt berørt Hans Otto Bisgaard.

Men selv om familien har haft tre år til at forberede sig på dagen, kan man ikke forberede sig til det sidste farvel.

Arkivfoto af Jeppe Bisgaard fra 2005. Vis mere

»Det har været en utrolig hård tid. Han er blevet opereret tre gange og har været til kemo. Lige undtagen den sidste periode. Dér var han simpelthen ikke stærk nok til det.

Men han fik fantastisk behandling på Rigshospitalet og af Frederiksberg Hjemmesygepleje. Uden dem havde vi ikke kunnet gå gennem det her. Det har gjort det lettere, at det er forfærdeligt.«

Nu er det forfærdelige sket. Smerten og sorgen er blevet en håndgribelig størrelse, der ikke slipper sit tag foreløbig.

»Det er det værste, der kan ske for forældre. Det bliver ikke værre.«

Jeppe Bisgaard bisættes næste fredag, den 27. juli, i Frederiksberg Kirke.