»Dem, der ikke arver noget, er Michala og Philip.«

Sådan har rigmanden Christian Kjær forklaret, at han har afskåret sine to ældste børn i sit testamente - men faktisk har sønnen Philip Kjær allerede fået en hel del.

Til Her&Nu fortæller Christian Kjær nemlig, at Philip Kjær har fået »50 millioner plus en ejendom og biler«, foruden sin tvangsarv omkring de to millioner kroner.

»Han har modtaget den gård i Nordsjælland, hvor han bor, med flere hektar, jagtarealer, privat sø, tennisbane og pool. I forbindelse med salget af Sandbjerggaard har han modtaget yderligere jagtarealer. Udover det har han også overtaget en lejlighed på Strandvejen til flere millioner. Til trods for alt dette vælger han at stævne sin gamle far,« lyder det fra Christian Kjær til ugebladet.

Her er det sønnen Philip Kjær med hustruen Esther og datteren Nikita.
Her er det sønnen Philip Kjær med hustruen Esther og datteren Nikita. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Philip Kjær har endnu ikke givet nogen kommentarer til sagen.

Det har heller ikke været muligt at se den stævning, han skulle have indgivet mod sin far. 

Her skulle det dog fremgå, at Philip Kjær er klar til at hive sin far i retten, fordi han mener at være blevet lovet at skulle arve Skærbæk Plantage.

Men det store, lukrative skovområde nær Silkeborg har Christian Kjær altså indtænkt til sit yngste barn, hans og konen Susan Astanis 11-årige søn, Alexander Astani. 

Susan Astani har købt Skærbæk Plantage for 82 millioner kroner. 

Christian Kjær er gift med Susan Astani, som han har sønnen Alexander med. Den i dag 11-årige søn er rigmandens hovedarving, der blandt andet også får Skærbæk Plantage, hvor familien nu bor.
Christian Kjær er gift med Susan Astani, som han har sønnen Alexander med. Den i dag 11-årige søn er rigmandens hovedarving, der blandt andet også får Skærbæk Plantage, hvor familien nu bor. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

I sin nye dokumentar 'Christian Kjærs sidste vilje' har den 81-årige FLSmidth-arving forklaret, at han føler sig svigtet af sine to ældste børn, Michala Brylov og Philip Kjær.

Han mener, at de er griske efter hans penge, ligesom han er skuffet over, at børnene ikke besøger ham - og heller aldrig har vist børnebørnene frem for deres milliardærfar.

Hverken Philip Kjær eller Michala Brylov har ønsket at kommentere udtalelserne. Tidligere har Michala dog bekræftet det betændte forhold.