De smarte mobiltelefoner sender Emma Gads bud om etikette ud i kulden. Det betyder dog ikke, at vi er blevet mere kolde over for hinanden. Vi udvikler i stedet nye regler for høflighed, mener eksperter.
Du kender manøvren. Din samtalepartner hiver sin smartphone op ad lommen og strækker armen helt ud, så skærmen er under bordhøjde. Selv om du ikke kan se den fedtede touchscreen, ved du udmærket godt, at vedkommende er ved at tjekke sin mail, skrive en sms eller endda spille et spil, fordi dit selskab er dømt kedeligere end de muligheder, den håndholdte tilbyder. Hamrende uhøfligt, ikke sandt?
I den ene artikel, klumme, blog og hverdagssamtale efter den anden lyder samme konklusion: Smartphones gør os til nogle uhøflige teknologitosser. Tag for eksempel Thomas Skovs serie på DR 'Høflighed på 100 dage', hvor tredje afsnit handler om dårlige telefonmanerer. Eller New York Times, der i oktober skrev en artikel med titlen 'Lad din smartphone overlevere de dårlige nyheder', hvor det bliver konkluderet, at mobilteknologien er ved at gøre os til 'overfladiske mennesker med dårlige manerer'.
Set fra et klassisk høflighedsperspektiv en korrekt konklusion. For i en tid, hvor alle forventer at kunne få fat på alle andre, altid, er det ikke længere muligt at fastholde de sociale normer, Emma Gad beskrev. Vi er tvunget til at udvikle nye, forklarer førende eksperter på området.
- Der er en ny social kode. Den nye sociale kode er simpelthen, at det er i orden at bruge sin smartphone, når man vil. Det er en naturlig del af hverdagen, siger professor Scott W. Campbell, som forsker i mobilteknologi ved Michigan University.
Det skaber udfordringer for vores ansigt til ansigt-samtaler. Selve begrebet høflighed stammer fra ordet 'hof' og handlede fra begyndelsen om, hvordan man skulle opføre sig ved hoffet. Altså længe før, der var noget, der hed mobiltelefoner. Det forklarer Richard Ling, som er sociolog ved IT-Universitetet i København.
Taget for givet
- Høflighed eller etikette er en samling regler, der blev udviklet for at hjælpe os med, hvordan vi skulle navigere i sociale sammenhænge. Men det har historisk set altid handlet om ansigt til ansigt-situationer. I den kontekst er det jo et brud på normerne, hver gang mobiltelefonen afbryder, siger han.Richard Ling udgav for nylig bogen 'Taken for Grantedness' ('Taget-for-givethed'), hvor han beskriver, hvordan mobiltelefonen er blevet så almindelig, at vi ikke længere taler om det som noget specielt, at vi kan få fat i hinanden, om vi så er på toilettet, på arbejde eller på den anden side af Jorden. Men når telefonen lyser op ved middagsbordet, har vi balladen. Problemet er, at vores sociale normer altid halter bagefter den teknologiske udvikling, forklarer Richard Ling. Siden mobiltelefonen kom til, har vi i fællesskab været ved at finde ud af, hvornår man må bruge den, og hvornår man ikke må. For omkring fem år siden blev billedet så yderligere kompliceret, da der kom en ny teknologi til: Smartphonen.
- Nu er vi så ved at finde ud af, hvad reglerne skal være for alt det, vi kan, med det mobile internet, siger Richard Ling.
Høflighed over for hvem?
Den klassiske høflighed har det så svært i dag, at det kan være fristende at erklære den død. Men hvis høfligheden er død, er den blot genopstået i en ny form, som en Fugl Føniks, der genopstår fra asken, mener Richard Ling.- Det er også uhøfligt, hvis man aldrig tjekker sin smartphone. Det går begge veje. Dem, vi taler sammen med ansigt til ansigt, forstår også godt, at det kan være nødvendigt at tage telefonen, og opfører sig så høfligt ved at give den anden lov til at gøre det, siger Richard Ling.
- Vi har udviklet en række manøvrer, som viser vores høflighed på en ny måde. Vi siger for eksempel 'et øjeblik, jeg bliver nødt til at tage telefonen' eller tager telefonen og siger »jeg ringer igen om ti minutter« for at lægge på med det samme. Vi udvikler disse teknikker for at tage hensyn, både til dem, vi står ansigt til ansigt med, og dem, der kontakter os på vores mobiltelefon, siger Richard Ling.
Faktisk er vi på nogle måder mere høflige i dag, end vi var før i tiden. Det mener professor Scott W. Campbell, der forsker i mobilteknologi ved Michigan University.
- Vi er blevet mere følsomme over for, når andre vil i kontakt med os, ikke mindre. Det er bare ikke nødvendigvis dem, som står foran os. Men det sker selvfølgelig på bekostning af normerne for traditionel ansigt til ansigt-samtale, siger han.
Eksplosionen i tekstlig kommunikation over SMS, Facebook og så videre har samtidig medvirket til, at vi er blevet mere høflige på skrift, mener Scott W. Campbell. Noget så simpelt som et punktum kan ændre 'tonen' i en tekst- eller chatbesked. På den måde er der kommet et 'nyt lag af følsomhed', som han formulerer det. Men kan denne 'nye høflighed' sikre, at vi behandler hinanden ordentligt? Ja, hvis man spørger Richard Ling.
- Manérer handler grundlæggende om at behandle hinanden med respekt. På den måde klarer vi det faktisk meget godt. Folk forstår stadig ret hurtigt, når de opfører sig uforskammet. Og vi er ret gode til at lade folk vide, når de opfører sig uforskammet.
Sudoku og stillekupeer
På trods af Richard Lings og Scott W. Campbells optimisme er de begge enige om, at der er bekymringer forbundet med vores nye omgangsform. Når vi altid kan være i kontakt med venner, familie og partner, går det ud over vores evne til at kigge ud af vinduet, se kassedamen i øjnene eller tale med sidemanden i bussen i stedet for at lave en sudoku på vores smartphone.- Her er der noget, der går tabt. Men jeg tror også, der er noget kulturelt på spil. Vi skandinaver (Richard Ling er nordmand, red.) har det med at være lidt reserverede og synes, at det er i orden at holde sig for sig selv.
I den anden ende af verden, nærmere bestemt Japan, er man stort set nået til enighed om, at telefonsamtaler om bord på toget ikke er i orden, siger Scott W. Campbell.
- Det er et eksempel på, at det faktisk er muligt at skabe et sted, hvor folk ved, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden.
Normerne vil falde på plads over tid. Ligesom de gjorde, dengang fastnettelefonen kom til, og der i begyndelsen var megen diskussion om, hvor meget den invaderede privatsfæren, mener Richard Ling.
Der er dog stadig brug for, at vi har ting som stillekupeer og smartphonefri zoner i lufthavnen for at afhjælpe de problemer, der kan være. For der vil altid være en gruppe, der spiller høj musik om bord på toget og tager telefonen under en koncert.
- I dag er der en del, som føler sig stødt over brugen af smartphones, og så er der dem, som bare er ligeglade. Derfor er der brug for nogle faste rammer. Men jeg tror, at vi ender med at finde et kompromis, som alle kan leve med, siger Richard Ling.
