Den udbredte e-mail tjeneste Outlook er tilsyneladende ramt af et nedbrud.

Det beretter siden downdetector.com, der registrerer nedbrud hos teknologi-virksomheder.

Ifølge siden er Outlook ramt af nedbrud i størstedelen af Europa og dele af Nordamerika.

På Twitter har flere brugere delt deres frustrationer over nedbruddene, og både Outlook og Microsoft har svaret flere, at man i øjeblikket arbejder på at løse et problem med log-in for brugere af Outlook og OneDrive.

Også Xbox Live og Skype-tjenesten skulle angiveligt være ramt af nedbrud.

Det er endnu uklart, præcis hvor mange konti der er ramt af nedbruddet. Kort før klokken 23 dansk tid meddeler Microsoft dog på Twitter, at man stadig arbejder på problemet.

Ifølge downdetector.com skulle Danmark dog ikke være hårdt ramt af nedbruddet længere.

Opdateres...