EU frikender nu danske slagtekyllinger for salmonella. Men forbrugerne risikerer stadig dårlig mave af den mere ondartede bakterie campylobacter.
Danske slagtekyllinger er nu officielt frikendt af EU for at være inficerede med salmonella. Men der er lang vej, før slagterierne også kan levere kyllingekød uden den mere ondartede fætter til salmonellaen, campylobacter.Frikendelsen af de danske slagtekyllinger for salmonella giver kyllingeproducenterne og slagterierne håb om snart at kunne opnå særstatus i EU, så Danmark kan forbyde import fra andre lande, der ikke har udryddet bakterien på slagterierne. Det vil øge salget herhjemme for de danske fjerkræproducenter, siger Landbrug & Fødevarers fjerkræspecialist, Thorkil Ambrosen.
- Hvor stor en gevinst, kan vi ikke sige. Men en stor del af salget af udenlandske kyllinger vil gå over til de danske producenter, siger han.
Den hjemlige fjerkræindustri producerer slagtekyllinger for 1,8 milliarder kroner årligt. Omkring 40 procent af det danske forbrug er importeret. Også Estland, Finland og Luxembourg rangerer med et nul på EU's salmonellahitliste, som Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet står for.
For campylobacters vedkommende ligger Danmark på en EU-femteplads med forekomster i 31,4 procent af slagterikyllingerne.
Campylobacter giver maveinfektioner ligesom salmonella, men er mere smitsom. Og endnu mangler fødevareindustrien alle redskaber til at kunne holde slagtekyllinger fri fra bakterien.
Desuden har producenterne ikke en særstatus at stile efter som for salmonellaen som incitament til at gøre en bekæmpelsesindsats. Thorkil Ambrosen håber dog, at alene risikoen for, at forbrugerne vil fravælge slagtekyllinger af frygt for den smitsomme bakterie, vil få producenterne til at gøre en indsats.
I øvrigt risikerer forbrugerne under alle omstændigheder maveinfektioner, selv om kyllingerne fra slagterierne er bakteriefri. Bakterierne findes nemlig alle steder og kan gå i kødet, hvis køkkenhygiejnen fejler.
/ritzau/
