Ulven angriber husdyr, trænger ind i haver og forfølger børn, fortæller ulvenaboer. De rådvilde borgere er derfor gået i frugtbar dialog med forskere og er kommet med forslag til en ny forvaltning af ulven.

Det skete en eftermiddag ved juletid i Vestjylland nogle kilometer fra landsbyen Vind.

13-årige Patrick Højer stod af skolebussen ikke langt fra sit hjem ved grusvejen, som er blot 500 meter lang. På begge sider af landevejen svajede de høje træer, som de altid gjorde de første 200 meter. Derefter kom den åbne græsmark. 200 meter langs vejen og 60 meter ud i horisonten.

Hvad han ikke forudså var dyret på den anden side af marken. Ulven! Den kiggede på ham, og Patrick stivnede en smule. Gik videre som han havde lært. De kloge siger jo, at man ikke må løbe, når man møder en ulv. Men ulven stod ikke stille. Den fulgte hans skridt. Parallelt langs marken. 1 meter, 2 meter, 10 meter, 50 meter, 100 meter. Hjernen og hjertet galoperede derudaf, mens ulven fortsatte ufortrødent.

Hvad gør man i den situation?

Efter omtrent 200 meter skød træerne atter op på grusvejen, og Patrick løb. Hele vejen hjem.

»Den oplevelse har helt sikkert sat sig i ham. Han tør ikke gå op til bussen længere. Jeg har været nødt til at lave mine arbejdstider om for at kunne køre ham op til busskuret om morgenen,« siger Bjarne Højer, Patricks far, som bor på det 15.000 m2 store nedlagte landsted med sin kone og søn.

Han ansøgte kommunen om, at busstoppestedet kunne flyttes 500 meter, men det afviste Herning Kommune med henvisning til, at kommunen ’ikke kan tage sig af, at naturen kommer tæt på’.

»Jeg er heldig, at jeg kunne bytte vagter med en kollega. Men det duer ikke på sigt. Jeg vil hellere indlede dagen klokken syv i stedet for klokken otte og så komme hjem klokken 16 i stedet for at få fri kl. 16.30,« siger familienfaren, som også frygter for sine børnebørn på sigt.

Patrick Højer har nemlig tre storesøskende, der er flyttet hjemmefra.

»Vi har lavet læsteder rundt omkring i haven, som vi nærmest har indrettet som park, og der har ulven været inde og gå rundt. Træerne er ikke så store endnu, men efterhånden som det vokser til, så vil jeg ikke være tryg ved at gå derude. Ulven viser i hvert fald ikke en opførsel, jeg vil betegne som sky,« siger Bjarne Højer.

Kalveproducent Birgit Stjernholt på Damhus Plantage med sine børn Villiam, Oskar, Karl og Laurids. Med det nye Projekt Ulvedialog håber hun på et styrket samarbejde med myndighederne om ulve.
Kalveproducent Birgit Stjernholt på Damhus Plantage med sine børn Villiam, Oskar, Karl og Laurids. Med det nye Projekt Ulvedialog håber hun på et styrket samarbejde med myndighederne om ulve.
Vis mere

Frygt og forskning

Han er blot en af mange bekymrede beboere her omkring Stråsø Plantage ved Ulfborg, hvor et ulvekobbel har slået sig ned. Det er beboere, som, når de træder ud for deres dør, har skoven med ulve i deres egen private have.

Siden den første bosatte danske ulv i 200 år blev set i Thy i 2012, er flere små kobler af ulve kommet til fra Tyskland, og der er set omstrejfere nord for Limfjorden. Debatten har raset i Danmark i skyttegravslignende tilstande. For og imod.

Derfor har en stor gruppe af beboere omkring Stråsø taget affære. I samarbejde med Aarhus Universitet har Idom-Råsted Borgerforening påbegyndt Projekt Ulvedialog for at samarbejde og blive klogere på konsekvenser af ulvene i naturen. Her har de talt om eksisterende forskning, biologi, EUs habitatdirektiv for ulven, lokal naturforvaltning og personlig sikkerhed.

Borgere i ulveprojektet er kommet med forslag til en tryggere forvaltning. Ifølge dem skal der være større national selvbestemmelse over for ulvene, en klar ramme for, hvornår en bestandsregulering lokalt kan komme på tale, og hvornår en ulv må anses for at være en problemulv. Det kan ske blandt andet ved hjælp af GPS-overvågning, der kan afgøre, om ulven stadig er menneskesky, som er helt afgørende for menneskers sikkerhed.

Blandt beboerne er både dem, der er for ulven, dem, der imod den, og dem, der er midt imellem.

»Jeg er hverken for eller imod ulven. Men den bor her, og så bliver den automatisk en del af min bevidsthed. Jeg holder øje med den, når vi går tur i naturen, ikke nødvendigvis af bekymring. Men fordi sandsynligheden for at møde den både er fascinerende og skræmmende,« siger 36-årge Birgit Stjernholm Andersen, der er kalveproducent med 1500 kreaturer årligt. Hun bor med sin mand, Jakob, og er mor til de fire drenge Villiam, Oskar, Karl og Laurids, der er mellem seks til 12 år. Gården tæt på Damhus Plantage er Birgits barndomshjem, og hun har boet her med sin mand i 15 år. De bor cirka tre kilometer fra Stråsø Plantage, men har ikke personligt set ulven.

Hun interesserer sig for ulvens adfærd og levevis og har derfor været glad for at deltage i Projekt Ulvedialog, der har givet hende viden om ulvens adfærd, forskernes overvågning og hensigtsmæssig adfærd over for ulven. Hun har stor respekt for ulven og synes, at den gode dialog har været meget værdifuld for lokalområdet.

Hun håber derfor, at en af læringerne af ulvedialog-projektet bliver en større dialog mellem myndighederne, vildtforvaltningen, forskere og de borgere, der fremover bliver naboer til et ulvekobbel.

»Det, at vi har haft et så godt samarbejde med forskerne, har helt klart haft en god virkning for mit vedkommende. Det, at der er skabt en tillid til nogle fagpersoner, som jeg føler lytter til os og er interesseret i vores oplevelser, har hjulpet. Jeg ved, at der sidder nogle i den anden ende, som tager os alvorligt og lytter til os.«

Vildtforvaltningsrådet skal inden sommerferien komme med en ny indstilling til en forvaltningsplan for ulven til Miljøministeren. Hun håber, at dialog mellem myndigheder og borgere bliver en fast del af den kommende forvaltningsplan for ulven, og at myndighederne bruger beboernes erfaringer som vejledning.

En anden af projektets deltagere er Annette Kofoed, som mener, at Danmark er for lille til ulven, selvom det er et fascinerende dyr.

»Når folk først har haft ulven inde på livet, så synes de ikke, det er så sjovt længere!,« konstaterer hun.

Ifølge Annette Kofoed skal det være klarere, hvornår en ulv er en problemulv, så man kan få lov til at skyde dem, der er for nærgående.

StrÔøΩsÔøΩ Plantage. Anette Kofoed har fÔøΩet taget fÔøΩr af ulvene. FÔøΩrene pÔøΩ vej ind i nattefolden.
StrÔøΩsÔøΩ Plantage. Anette Kofoed har fÔøΩet taget fÔøΩr af ulvene. FÔøΩrene pÔøΩ vej ind i nattefolden.
Vis mere

Lemlæstede fåreflokke

Langt ude i horisonten kan man se skovhegn af grantræer, som indrammer den bulede mark, fårene græsser løs på. Bag dem ligger en sort fårehund og holder øje med sin flok.

Folkeskolelæreren Annette Kofoed på 55 år flyttede ind på hedelandskabet Stråsø Plantage med sin mand, Per Kofoed, for 10 år siden. Parret har været gift i 35 år og haft får i mere end 30 år, blandt andet på Bornholm, inden de tog turen til Jylland.

»Det lå så flot med en stille natur. Her var al den ro og idyl, vi ledte efter. Vi har været vant til at krondyrene græssede inde i vores folde, så det har altid været sådan, at andre dyr skulle kunne komme ind i foldene, mens vores får var indenfor,« siger Annette Kofoed, der viser fåreflokken frem i det idylliske område.

Annette Kofoeds accent afslører en opvækst på Amager – absolut langt fra ’ulveland’. Men idyllisk var der her på plantagen. Indtil en drabelig efterårsdag.

»Efter ulven er kommet, så ser vi næsten ingen krondyr mere,« siger hun.

I oktober 2016 brød helvede løs med tre angreb inden for en uge.

»Allerede da vi kom ud mod folden kunne vi se, at der var noget helt galt. Det var så ubehageligt. Benene blev nærmest slået væk under én, da vi så det kaos første gang. Det kan ikke beskrives, når man ser sådan nogle lemlæstede dyr. Nogle af dem kunne næsten ikke gå. På nogle af fårene hang indvoldene uden for vommen, og yverne var flænset op,« siger Annette Kofoed.

I januar 2017 skete det igen. En fredag aften tæt ved midnat. Pludselig stod der får ude i haven, som var brudt igennem et tændt strømhegn. Deres fårehunde gøede og gøede.

»Så hvordan ulven er kommet ind, det aner vi ikke. Terrænet er så kuperet, så jeg tror umiddelbart, at den er hoppet ind over hegnet,« siger Annette Kofoed, der har taget fårene ind om natten. Siden da har de ikke mistet dyr.

Hun understreger, at hun ikke er sart. Hun har selv haft hjemmeslagteri på Bornholm.

»Det er mere den forfærdelse over at se den tilfældige lemlæstelse, der slog mig ud. Som om ulvene ikke helt har haft styr på, hvad de lavede, men har været ude for at ’øve’ sig på fårene.«

DamsÔøΩ Plantage. Anne Sophie Hermansen med gipsstÔøΩbning af ulvespor.
DamsÔøΩ Plantage. Anne Sophie Hermansen med gipsstÔøΩbning af ulvespor.
Vis mere

Frygter nye angreb

Ulveangreb på dyr bliver jævnligt slået hen som for eksempel angreb fra løse hunde, og det irriterer Annette Kofoed. Før hun flyttede hertil, arbejdede hun på Stråsø Plantage i 14 år med naturpleje af hedearealet, hvor hun passede op mod 250 får. I den årrække har hun kun oplevet to hundeangreb.

Problemet med ulveangrebene er, at dna-prøverne skal tages frisk inden for 24 timer, for at forskerne kan sige noget med sikkerhed, og det må ikke være kontamineret af andre dyr. Det er et kapløb med tiden, hvis ræv eller ravne eller krager ikke skal sidde og hakke i det afdøde dyr, siger Annette Kofoed.

»Så er det jo i virkeligheden ikke så underligt, at Naturstyrelsen kun relativ få gange har kunnet fastslå med sikkerhed, at det er ulv, der har været på spil.«

Her til foråret skal områdets økologiske køer på græs, og hun frygter derfor nye ulveangreb. I februar i Idom mistede en landmand for eksempel 21 får på en weekend.

Hun mener ikke, at der bliver lyttet nok til dem, der bor i ulveland. Hun blev fortørnet, da Enhedslistens miljøpolitiske rådgiver, Marie Reumert Gjerding, der stiller op som præsident i Danmarks Naturfredningsforening, sagde i Deadline, at ulvenaboerne skulle oplyses.

»Det er så nemt for hende at afskrive os på den måde. Hun skulle komme herud, når der er et af de angreb. Så kan hun gå og være med til at aflive de skambidte får og lam. Det tror jeg ville ændre hendes perspektiv på det.«

Dog kan der være hjælp på vej. Gjerdings modpart i debatten, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, ønsker at appellere til EU, så Danmark selv kan få lov at regulere ulvebestanden med den nye forvaltningsplan. Den nuværende tillader at skyde såkaldte problemulve, der har en truende adfærd, men det er endnu ikke sket. Til gengæld har dyreholdere som følge af planen fået udbetalt erstatning for ulveangreb på produktionsdyr.

Her ses Stråsø Plantage fra en drone. Her ses også Annette Kofoeds gård og marker, hvor ulve har angrebet får.
Her ses Stråsø Plantage fra en drone. Her ses også Annette Kofoeds gård og marker, hvor ulve har angrebet får.
Vis mere

Problemulve

Anders Gammelvind, som fritidsfåreavler og uddannelsesleder på Uddannelsescenter Holstebro, fik taget et får i i februar.

»Jeg har ikke fået bevis for, at det var ulv, der dræbte mit får og flænsede to andre, men jeg kan ikke se, at det skulle være andet. Vi har haft får i 12 år, og vi har aldrig haft problemer med angreb på mine dyr. Vildtkonsulenten var også relativt sikker på, at det var en ulv i forhold til bidskaderne,« fortæller han.

Han er splittet med hensyn til ulven i den danske natur.

»Jeg synes, det er spændende, at vi har fået så stort et rovdyr til Danmark i forhold til biomangfoldigheden, men med de udfordringer vi har som husdyrholdere, der bliver det positive mindre og mindre. Det er helt klart problematisk,« siger Anders Gammelvind, som nu sætter et ulvesikkert hegn op.

I forhold til angreb på får, fortæller forsker Peter Sunde, der er en del af Projekt Ulvedialog, at det kan være et problem. I 2017 har Naturstyrelsen registreret 28 drab på får, tre på lam, seks på dådyr og et på en vædder. Ulven angriber imidlertid ikke, hvis der er mennesker i nærheden, eller hvis dyrene er sikret godt nok, siger forsker Peter Sunde.

»Mig bekendt har der endnu ikke været et dokumenteret angreb på får bag ulvesikret hegn, der har været velfungerende. Enten har strømtråden været monteret for højt oppe, eller også har strømmen været gået, eller trådene sprængt, fordi et krondyr er gået igennem hegnet. Så de angreb, der har været, har været let bytte for ulven.«

Han understreger, at der i den nuværende forvaltningsplan er muligheder for at fjerne problemulve.

gray wolf (canis lupus) isolated on snow on a white background
gray wolf (canis lupus) isolated on snow on a white background
Vis mere

En sjælden gæst

De bekymrede borgere har også spurgt de indvolverede forskere i Projekt Ulvedialog, hvad man gør for at undgå ulveangreb på mennesker. Et scenarie, forskerne slet ikke kan forestille sig.

»Vi er blevet spurgt om at give nogle råd, der kunne minimere den i forvejen forsvindende lille risiko. Det handler om, at man ikke skal lade små børn lege alene i naturen, hvis barnet ikke er gammelt nok til at forstå, hvordan de skal agere, hvis de møder en ulv. Det er desværre nogle steder blevet udlagt som om, at vi har sagt, at børn slet ikke må lege ude. Men det er langt farligere at lade sit barn lege i svømmehallen,« siger Peter Sunde, der er seniorforsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet og en af de dialogsøgende forskere i Projekt Ulvedialog.

Kigger man udelukkende på statistikerne, er frygten for ulveangreb på mennesker helt ude af proportioner.

Ifølge Københavns Universitet har der blot været 9 dødelige ulveangreb på mennesker i over 100 år.

Fem af dem i Polen i 1937 og fire af dem i Spanien i 1950erne og 1970erne. Angrebene var forårsaget af enkelte ulve, og alle angreb stoppede, da de få pågældende ulve blev dræbt.

Siden 1974 har der ikke været et eneste uprovokeret ulveangreb på mennesker i Europa. Selvom der lever mellem 10.000 og 20.000 ulve og mange af dem tæt på mennesker i både landsbyer og storbyer. Det seneste angreb i Norden skete helt tilbage i 1882.

Det vil næppe blive normalt at møde ulven. Det er usikkert, hvor mange ulve, der har slået sig ned i Danmark, men det næppe mere end et par håndfulde, og her til lands vil der maksimalt kunne leve 100 ulve inklusivt omstrejfere, ifølge Naturstyrelsen. I en tysk ulveflok er der typisk otte ulve, som er i familie. De lever hovedsageligt af hjortevildt.

Patrick med sin far Bjarne Højer. Da Patrick en dag gik hjem ad grusvejen i nærheden af sit hjem, fulgte en ulv efter ham på den anden side af marken.
Patrick med sin far Bjarne Højer. Da Patrick en dag gik hjem ad grusvejen i nærheden af sit hjem, fulgte en ulv efter ham på den anden side af marken.
Vis mere

Latterliggjort

Hans Peter Hansen er leder af Ulvedialog-projektet og forsker for Institut for Bioscience i Aarhus. Ifølge samfundsforskeren er debatten blevet så splittet, at folk taler grimt til hinanden. Det er særligt gået udover dem, der lever med ulven.

»Jeg kan absolut godt forstå, at de lokale har følt sig latterliggjort, og vi må altså skelne mellem dem, der bor med ulven, og alle os andre, der nok kan have en mening om ulven, men som ikke bor med den til hverdag,« siger forskeren.

Der er mange følelser i debatten. Han henviser til andre lande som Norge, Sverige og Finland, hvor det har haft dramatiske konsekvenser, at ulvekritikere ikke er blevet hørt. Konsekvenser som ulveangreb og ligefrem hærværk og vold.

Derfor er hans ypperste opgave at skabe forståelse mellem parterne.

»For de forældre, der skal sende deres børn til skolebussen langs en 400-500 meter lang grusvej i vinterhalvåret, der er sikkerheden et fuldstændig legitimt spørgsmål at kræve svar på. Selvom vi har statistikker, der siger, at risikoen for ulveangreb er forsvindende lille, så er det bare ikke et ordentlig svar på den bekymring, et forældrepar måske står med. Det må vi som samfund håndtere, når nu ulven er her.«

Annette Kofoed med sin fårehund Con. Hun er en af de beboere, som er bange for, at ulven mister sin naturlige skyhed over for mennesker.
Annette Kofoed med sin fårehund Con. Hun er en af de beboere, som er bange for, at ulven mister sin naturlige skyhed over for mennesker.
Vis mere

»Ulven skal væk«

Marius Maarbjerg på 57 år er selvstændig motorcykelmekaniker og bor 100 meter fra Stråsø Plantage. Han sidder sammen med 47-årige Leif Filsø, som er afdelingsleder hos SuperDæk og bor cirka en kilometer fra Stråsø Plantage. De er begge deltagere i Projekt Ulvedialog og dybt bekymrede.

»Jeg blev faktisk overrasket over, hvor mange af os der var ræd for ulven. For ja, på papiret er risikoen for angreb meget lille, men det er bare noget andet, når man selv står over for den. Den er altså stor, den er rigtig stor. Og den er hurtig,« siger Marius Maarbjerg.

Leif Filsø har mødt mennesker, som bor langt længere væk end dem, men som også er bange.

»De var f.eks. stoppet helt med at plukke svampe i skoven,« siger han.

For to måneder siden blev Leif Filsøs svigerfar overrasket af en ulv i skoven, da han huggede brænde. Ulven blev ved med at cirkulere rundt om ham i en afstand af 50 meter.

»Min svigerfar er frisk mand, men han samlede altså en kæp op fra jorden, for hvis nu der skete noget, så skulle han altså have noget at forsvare sig med.«

»Mange herude synes politikerne gemmer sig bag EU-lovgivningens beskyttelse af ulven. Både Leif og jeg har den holdning, at ulven skal væk. Gerne så hurtigt som muligt. Danmark er for lille et land til at have så stort et rovdyr gående frit, siger,« siger Marius Maarbjerg.

»Men når den nu er her, så skal der laves en forvaltningsplan, der tager mere hensyn til os naboer, der bor med den,« understreger Leif Filsø.

»Hvis vi kunne få lov til at skyde mod ulven, så lærer den jo, at mennesker er farlige – ellers mister den sin naturlige skyhed. Men det er et af de argumenter, der er svære at komme i gennem med, oplever jeg,« siger Marius Maarbjerg om den sag.

StrÔøΩsÔøΩ Plantage. Anette Kofoed har fÔøΩet taget fÔøΩr af ulvene.
StrÔøΩsÔøΩ Plantage. Anette Kofoed har fÔøΩet taget fÔøΩr af ulvene.
Vis mere

»På vores betingelser og ikke ulvens«

Anne-Sofie Hermansen er bestyrelsesmedlem i Idom-Råsted Borgerforening. Hun er opvokset i Aarhus, men bor nu med sin mand, Danny, og deres to-årige søn nogle få hundrede meter fra Stråsø Plantage.

Hun fortæller, at der både er folk, der er skeptiske og positive overfor ulven.

»Jeg ville ønske, at ulven aldrig var kommet herop, men omvendt, når de er her, så må vi jo finde en måde at leve med dem på. Jeg synes ikke, man skal skyde alle ulvene og fordrive dem herfra. Det må vi jo heller ikke for EU-lovgivningen. Nu er den her, og så må vi leve med det. Men det skal være på vores betingelser og ikke ulvens,« siger Anne-Sofie Hermansen, som netop har fået et særligt opkald.

»Da Danny ringede i går morges og sagde, at han havde fået taget sin ulvemødom, at han havde set ulvespor på grusvejen, så gibbede det i mig. Jeg kunne mærke adrenalinen komme med det samme. Men også en form for fascination.«

Det har også fået hende til at tænke over, at hendes søn om nogle få år skal gå alene på grusvejen for at komme til skolebussen. På et tidspunkt hvor ulvene har formeret sig. Så kan han principielt ende i samme situation som 13-årige Patrick var udsat for. Nemlig at en ulv følger efter.

»Vi har et mere opmærksomt øje på vores søn, når vi er ude. Men det er ikke sådan, at vi har ændret en masse i vores adfærd. Vi har også jævnligt besøg af nevøer og niecer, der elsker at byggerhuler i skoven på vores grund. Det gør de stadig, og hunden lader vi også stadig være ude, hvis den vil ud. Så det er ikke de store ændringer i adfærden. Men vi lader ikke vores søn gå rundt uden for vores synsfelt,« siger hun.

Hun har følgende råd til politikerne, der er ved at udarbejde en ny forvaltningsplan.

»Lav en forvaltningsplan, der tager udgangspunkt i den virkelighed, vi lever i, og de observationer vi gør os med udgangspunkt i de forslag, der ligger i den projektbeskrivelse, vi har udarbejdet i ulvedialog-gruppen.«