Jens Voigt har aldrig selv brugt doping og kender ikke til, at det skulle være foregået på Bjarne Riis’ cykelhold. I et langt interview med sporten.dk fortæller han om sine oplevelser med cykling.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Cykelrytteren Jens Voigt tog tirsdag aften bladet fra munden. Ikke i form af en dopingindrømmelse, men i form af en slags dopingforsvar. I en blog på et cykelsite skrev han om sine oplevelser med cykling, hvor han trådte sine første professionelle tråd omkring sin debut i Tour de France under Festina-skandalen i 1998.Budskabet med bloggen var at fortælle, at der er en anden side af cykling. Den 41-årige tysker, som kørte syv år hos Bjarne Riis, har ifølge eget udsagn aldrig dopet sig, og stik imod det billede, der tegnes af professionel cykling i øjeblikket, så har han aldrig set eller hørt om doping, før skandalerne er brudt ud.
I dette interview med sporten.dk fortæller Jens Voigt om den side af cykling, han har oplevet i sin karriere. Han fortæller om den specielle kultur, som han oplevede i syv år hos Bjarne Riis, og hvordan Riis stod for alt andet end doping.
- Jeg føler, at folk har svært ved at tro, at jeg ikke dopede mig, når jeg har kørt med 'ham og ham', og fordi jeg kørte under Bjarne. Jeg kunne mærke, at folk snakkede bag min ryg. Derfor følte jeg, at jeg vil slå fast med min blog, at det hele ikke er så slemt i cykling. Jeg vil gøre min position helt klar.
Føler du, at du var tvunget til at forsvare dig?
- Jeg føler ret ofte, at jeg er nødt til at forsvare mig selv. Som jeg skriver i min blog, så er jeg 'guity by association'. Det er ligesom at sige, at alle tyskere drikker øl, eller at alle politikere lyver eller er korrupte. Man er 'guilty by association'. Det sker alle steder i alle aspekter i livet. Jeg følte, at jeg var nødt til at gøre min situation helt klar, så der ikke var nogen tvivl om hverken min fortid eller min fremtid.
- Folk tænker, at når jeg kørte sammen med alle de her ryttere, så ved de godt, hvad der skete med mig. Derfor ville jeg gøre det helt klart.
Efter US Postal-skandalen og alt det vi i dag om cykelsportens fortid, hvordan kan det lade sig gøre, at du ikke har set eller hørt om doping i din karriere?
- Det er let at forklare. Prøv at se på de mennesker der sidder omkring dig. Ved du, om de alle sammen betaler deres skat? Nej, selvfølgelig gør du ikke det. Hvorfor skulle de fortælle dig det, hvis ikke de betaler deres skat? Og hvorfor ville de fortælle dig det, hvis de kørte spirituskørsel? Du hører ikke nogen sige "i går var jeg min kone utro, og så kørte jeg spirituskørsel bagefter, og jeg har i øvrigt ikke betalt min skat". Hvorfor skulle man sige det? Man holder det for sig selv. De ved, at de gør noget forkert, så de forsøger at beskytte deres hemmelighed, og derfor skal så få som muligt vide det. Tror du, at det var sådan, at vi sad rundt om et bål og talte om doping? "Åh ja, jeg har taget EPO, og det var virkelig godt, det skulle du prøve". Det er ikke sådan, det fungerer.
Vi har lært fra dopingrapporten fra USADA, at nogle af rytterne talte sammen om doping, ligesom de talte sammen om træningsprogrammer. Hørte du aldrig det?
- Jeg går ud fra, at når man er inde i dopingen, så er der er anden kultur. Når man først er kommet ind i rundkreden, så er det anderledes. Hvis man møder en anden rytter i venteværelset ved Fuentes, så taler man vel om det. Men siden jeg aldrig havde intensioner om at dope mig, så blev jeg aldrig spurgt. Ingen henvendte sig til mig. Jeg så aldrig doping.
Så i løbet af din karriere, har der aldrig været nogen, som har hentydet eller spurgt dig, om du var interesseret i hjælp til doping?
- Nej. Jeg var på et fransk hold, som efter Festina-skandalen var meget forsigtige. Derefter var jeg syv år sammen med Bjarne Riis, og selvom vi havde sagen med Ivan Basso, så var der aldrig nogen, der henvendte sig til mig om doping.
Kan du forstå, hvis det kan være svært for andre at forstå, at du aldrig har set eller hørt om doping, når du har været i cykelsporten så længe?
- Ja, og det er en af grundene til at jeg har skrevet den her blog. Jeg vil gøre min situation helt klar. Jeg vil have folk til at tro på min historie. Jeg vil have, at folk er 100 procent bag mig. Hvis det kun er 50/50, om folk tror på mig, så er det ikke godt nok. Jeg vil have, at alle stoler på mig. Det er sikkert umuligt, men jeg har skrevet bloggen for at få folk til at forstå min situation. Det er ingen hemmeligheder bag det.
Du kørte syv år sammen med Bjarne Riis. Hvordan var din tid på det danske hold?
- Jeg troede faktisk, at jeg ville stoppe min karriere hos Bjarne. Det var hele kombinationen af Bjarne, Cervelo (cykelproducent, red) og vores sammenhold. Vi var alle sammen glade på holdet, og jeg troede, jeg ville slutte min karriere der. Men efter syv år tror jeg, at jeg kom til at tidspunkt, hvor jeg havde brug for forandring. Man kan miste lidt at sin skarpe vindermentalitet, så jeg havde brug for noget nyt for at skærpe min evne til at vinde.
- Jeg havde syv fantastiske år sammen med Bjarne. Vi havde et rigtig godt hold, og det Bjarne gjorde med teambuilding og den slags var virkelig godt. Ingen havde hørt om de metoder dengang, men i dag forsøger mange hold at kopiere Bjarne. Man kunne se, at det virkede, og på den måde var Bjarne forud for sin tid. Jeg lærte rigtig meget hos Bjarne, og jeg har faktisk ikke noget dårligt at sige om ham.
- Da jeg havde mit alvorlig styrt i 2009, skulle jeg efterfølgende have en operation i Berlin. Dagen før min operation ringede Bjarne til mig, og han sagde, at jeg skulle tage al den tid, jeg ville have for at komme tilbage på cyklen. Når jeg kom tilbage, så lå der en ny kontrakt til mig, sagde han. Det var fredag, at Bjarne ringede, og han skulle giftes om søndagen, men alligevel havde han tid til at ringe til mig og sige, at jeg bare skulle tage det roligt, og tage al den tid jeg ville bruge. Jeg vil sige, at Bjarne blev en ven for mig.
Hvilken indflydelse havde det på dig, da holdets kaptajn, Ivan Basso, i 2006 blev involveret i Operacion Puerto? Ændrede det noget for dig?
- Det fik mig til at tænke; Hvordan kan det ske på holdet, uden at vi vidste noget om det? Der var ingen, der havde fortalt mig noget. Det var en overraskelse at finde ud af, at vores hold var involveret i sagen.
Tror du, at Bjarne Riis havde noget med Ivan Bassos sag at gøre?
- Det ved jeg ikke. Men jeg tror det ikke.
Tyler Hamilton skriver i sin bog og siger i USADA-rapporten, at det var Riis, der introducerede ham til Eufemiano Fuentes. Tror du på Hamilton?
- Det ved jeg ikke. Jeg har ikke læst på bogen, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Jeg ved ikke, hvad han præcist har sagt.
Men tror du på, at Bjarne Riis har introduceret Tyler Hamilton for Eufemiano Fuentes?
- Jeg ved det ikke. Det ved jeg helt ærligt ikke, for hvordan skulle jeg vide det?
Christian Vande Velde og David Zabrieski har siden oplyst, at de dopede sig, imens de kørte hos Bjarne Riis, selvom Riis ikke hjalp, og de senere stoppede deres misbrug. Hvad siger det dig?
- Det er umuligt at stoppe alt. Man kan ikke tjekke dem overalt. Folk kan have røget hash, de kan have taget kokain eller heroin, uden at man ved det, for de vil selvfølgelig ikke sige det. Hvordan skal jeg vide, hvad folk laver hele tiden? Det er umuligt.
- De har begge sagt, at de gjorde det, før de kom ind på vores hold. De har sikkert fortsat deres program, fordi de regnede med, at sådan var det også hos os. Men nej, sådan var det ikke, og derfor stoppede de, og fandt ud af, at de alligevel godt kunne lave gode resultater. Det viser, at med den måde som holdet var sat sammen på, så hjalp Bjarne dem med at stoppe. Det ser jeg som en god ting.
Bjarne Riis har indrømmet doping i sin egen karriere, men tror du, at han er uskyldig i forhold til de anklager, der går på ham som holdejer?
- Det ved jeg ikke. Jeg kan kun tale ud fra mit synspunkt, og fra hvad jeg ved. Jeg tror, at Riis lærte sin lektie. Han indrømmede, at han tog doping, og så har han sagt til sig selv, at det vil han ikke have skal ske for hans ryttere. Jeg har altid været helt overbevist om, at han har lært at sine fejl.
Har Riis nogensinde sagt til jer, at I ikke måtte dope jer?
- Nu hvor jeg tænker over det, så mener jeg, at han nævnte det, da holdet mødtes på en træningslejr i december. Han sagde "Drenge, det skal I ikke gøre. I kan ikke køre på den måde. 'Dont go there'."
I din blog siger du, at du tror cykelsporten er renere end nogensinde. Hvordan kan du sige det, når du tidligere ikke vidste, at der var doping i cykling?
- Før i tiden kørte folk som motorcykler. Man kunne forsøge at sætte sig på hjul, og se bare bede til, at man kunne holde hjul. Der var ikke noget man kunne gøre. I dag kører der ikke en motorcykel foran dig. Jeg kan mærke forskellen.
