Legetøjsgiganten LEGO har foretaget ændringer i virksomhedens bestyrelse.

Eva Berneke, der har været med i 13 år, stopper.

Det skrive LEGO i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse udtaler Thomas Kirk Kristiansen, der er formand for Legos bestyrelse:

»Eva har været et værdifuldt medlem af vores bestyrelse i en periode, hvor virksomheden har gennemgået en enorm udvikling.«

Eva Berneke sidder i bestyrelsen i Vestas.

»Vi takker Eva for den positive indflydelse, hun har haft på virksomheden i mere end et årti og for hendes dedikation og støtte. Vi ønsker hende alt det bedste,« sigerThomas Kirk Kristiansen.

Bestyrelsen har fået to nye medlemmer. 

Det ene er Ebi Atawodi, der er hollænder. Hun har en ledende stilling i Google og YouTube.

Også finske Ilkka Paananen er ny på posten. Han er chef i gamingselskabet Supercell.

LEGO skriver ikke, hvorfor Eva Berneke forlader bestyrelsen.