De ikoniske mælkekasser fra Arla bliver brugt til meget andet end at transportere mælk.
Mejerigiganten mister årligt hundredtusindvis af mælkekasser, hvilket medfører et økonomisk tab på flere millioner kroner.
»Vi vil rigtig gerne have kasserne returneret. Det koster os 22 kroner at producere sådan en kasse,« siger Jesper Skovlund, der er pressechef i Arla.
Mange mælkekasser ender på legepladser, hvor de bruges som byggeklodser og til at kravle på.
Men mælkekasserne er ikke sikkerhedsgodkendt legetøj og hører derfor ikke hjemme på en legeplads.
»I langt de fleste tilfælde er det ikke i ond tro, de forsvinder. Mange ved ikke, at de mangler i vores system. Derfor har vi også opfordret børnehaverne til at aflevere deres tomme mælkekasser til os,« siger Jesper Skovlund.
Et andet – og noget mere opsigtsvækkende eksempel – oplevede to bilejere fra Esbjerg sidste weekend.
Hen over natten fik de deres biler klodset op på fire mælkekasser af ukendte gerningsmænd, der stjal både dæk og alufælge.
»Når vores lastbiler kommer for at afhente kasserne ude ved dagligvarebutikkerne, står de ofte opmagasineret udenfor. Der er flere kasser, der forsvinder den vej igennem,« siger Jesper Skovlund.
I gennemsnit mister Arla mælkekasserne efter tre år.
Med et årligt svind på cirka 150.000 til 180.000 mælkekasser resulterer det i en kedelig ekstraregning på op mod fire millioner kroner, som i sidste ende betales af landmændene.
Dertil følger udledning på flere hundrede tons CO2, når Arla skal producere nye mælkekasser.
»Ud over at de ser godt ud på en Puch Maxi, så er de jo praktiske. De er slidstærke, har en god størrelse og er langtidsholdbare,« siger Jesper Skovlund.
Mejerigiganten begyndte i 2019 at producere mælkekasserne i ren genbrugsplast, da det giver en CO2-besparelse på mindst 30 procent. Samtidig skiftede farven fra grøn til sort.
Det er dog i de seneste år lykkedes Arla at nedbringe svindet med cirka halvdelen.
Blandt andet takket være en kampagne, hvor Arla donerer fem kroner pr. indsamlet mælkekasse til Arla Fondens arbejde med at inspirere og undervise folkeskoleelever i sunde og bæredygtige madvaner.
