Foto: Jens Nørgaard Larsen

I nogle totalitære regimer som Iran lovgiver man om, at folk skal tildække sig. I Danmark bliver det nu en realitet, at man vil lovgive om, at folk ikke må tildække sig. Hvad er egentlig forskellen?

Tirsdag blev aftaleparterne bag det såkaldte tildækningsforbud enige om en lovtekst efter lang tids tovtrækkeri siden oktober, og derfor bliver det højst sandsynligt en realitet, at nationen Danmark nu vil begynde at lovgive om påklædning som en anden totalitær stat.

Uanset at hensigten bag et forbud er god – nemlig at burka og niqab skal begrænses, fordi det er kvindeundertrykkende, og at det er at sætte kvinder i fængsel og isolere dem fra samfundet, så er vi principielt uenige i, at man skal straffe offeret. Altså de tilfælde hvor kvinden ikke selv har valgt den totale tildækning og derfor er et offer for fanatisk social kontrol. Ved at give kvinden en bøde, så straffer man jo den forkerte.

Det andet grundlæggende princip i et liberalt demokrati er, at folk selv skal have lov til at bestemme, hvad de tager på, med mindre de står og stripper på Strøget. Ellers kan det gå hen og blive en glidebane, hvor staten bliver en barnepigestat, der skal blande sig i, hvordan folk går klædt, hvad de ytrer, og hvor de forsamles, som er nogle af de allermest grundlæggende frihedsrettigheder. Ja, DF har sågar foreslået, at læger på hospitaler ikke må have fuldskæg.

Det er positivt, at man i det nye forslag har droppet mulighed for fængselsstraf, som man ellers oprindeligt havde foreslået, og det er også positivt, at man har indført en sætning om, at man kan tildække sig, hvis det tjener et ’anerkendelsesværdigt formål.’ Ellers risikerede vi groteske eksempler, hvor julemænd fik en bøde på vej hjem fra julefrokosten, eller cyklister med tørklædet op foran ansigt i vinterkulden blev straffet.

Men det må og skal være en menneskeret at vælge, hvordan man går klædt.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook