Ambitionerne er store. Millionerne er mange. Men udbyttet er indtil videre pinligt.

Det er sådan i hovedtræk den smådeprimerende virkelighed for storsatsende Ribe-Esbjerg, der indtil videre i denne sæson slet ikke har formået at ramme i nærheden af skiven.

Faktisk er det ganske farceagtigt, hvad der lige nu foregår i det vestjyske.

Håndboldklubben ligger næstsidst i tabellen med sølle to point for seks kampe. Senest blev holdet på hjemmebane kørt over af Århus Håndbold, der vandt 33-24.

Det er altså voldsomt skuffende, og den nye træner Lars Walther må begynde at føle sig en smule presset.

Han kan da heller ikke løbe fra sin del af ansvaret. Spillernes indstilling og fightervilje falder tilbage på træneren, og jeg vil gætte på, at Lars Walther er bekymret over flere af de kollektive kollaps, han har set i de første kampe.

Pilen peger dog i den grad også på ledelsen – blandt andet sportschef Sune Agerschou og bestyrelsen, hvor karismatiske Johnny Nim, der er kendt fra Det Faglige Hus, har meget at skulle have sagt.

Ambitionerne har haft vokseværk i klubben i de seneste år, og før denne sæson blev der så for alvor skruet op for budgettet, da det hidtil største millionbeløb blev skrabet sammen.

Rasmus Nielsen og holdkammeraterne i Ribe-Esbjerg har ikke haft meget at juble over i denne sæson.
Rasmus Nielsen og holdkammeraterne i Ribe-Esbjerg har ikke haft meget at juble over i denne sæson. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Ribe-Esbjergs formand annoncerede på klubbens hjemmeside, at budgettet var på 13,2 millioner kroner, og det samme gjorde Lars Walther i et interview, men senere – efter TV2s Bent Nyegaard skrev om det i en kommentar – tog klubben til genmæle og meddelte, at de 13,2 millioner blot er det beløb, man KAN bruge på spillere. Hvis man altså har lyst...

Manglen på troværdighed er til at få øje på, og det er et godt eksempel på, at klubbens ledelse har brug for et kvalitetsløft. På flere parametre.

Om det så er 13,2 millioner eller ej, har klubben indiskutabelt et af de største budgetter – hvis ikke det største – i ligaen.

Men pengene er forvaltet på tvivlsom vis. De er i stor stil brugt på metervare. Rigtig meget metervare.

Klubben hentede 11 nye spillere (og to nye trænere) op til sæsonen. Det betyder, at man nu har 22 spillere på kontrakt – normalen for danske klubber er 16. Det gør det umuligt at holde alle spillere i truppen bare nogenlunde tilfredse. Og i forhold til rekrutteringen virker der til at være skudt med spredehagl med bind for øjnene.

Eksempelvis har man fem stregspillere på kontrakt. Det har jeg ærligt talt svært ved at forstå meningen med.

Hvorfor har man ikke satset på en smallere trup og brugt pengene på større stjerner, der kan noget ekstraordinært spillemæssigt og samtidig kan lokke både sponsorer og tilskuere til? Som Thomas Mogensen, Jesper Nøddesbo og Henrik Møllgaard - for nu at nævne nogle, som tjener til føden i rivaliserende klubber.

I stedet står Ribe-Esbjerg med et mandskab, der ikke har ét eneste navn, hvor man tænker ’wow’. Jeg kan ikke få øje på en spiller, som er den dygtigste på sin plads i ligaen. Ja, jeg kan vel egentlig heller ikke finde en spiller, som indiskutabelt hører til i top 10 over ligaens bedste.

Det er simpelthen at forvalte sine mange millioner alt for dårligt.

Ja, turneringen er lang, og Ribe-Esbjerg kan lige pludselig finde melodien og stå skarpt, når slutspillet begynder.

Og så kan alt som bekendt ske på grund af den danske turneringsstruktur.

Det ændrer bare ikke på, at man kunne have fået noget bedre ud af sit budget. Derfor står klubben nu selvforskyldt i en situation, hvor man har givet sig selv en meget besværlig start på et ambitiøst projekt, som ellers kunne klæde ligaen.