Det blev oprindelig opdaget i 2021 – og det kan måske give os svar på livet på andre planeter.

Det næstdybeste synkehul ud for Mexicos kyst er først blevet dokumenteret ordentligt for nylig i det videnskabelige tidsskrift Frontiers In Marine Science.

Det er formentligt 'det dybeste blå hul i området', siger videnskabsfolkene, som var tilknyttet det offentlige researchcenter El Colegio de la Frontera Sur (Ecosur).

De vidtstrakte akvatiske formationer strækker sig ofte flere hundrede meter ned, og de kan dække et område, der er endnu større.

Det blå hul ud for Mexicos kystlinje kaldes 'Taam ja'. Det betyder 'dybt vand' på mayasproget.
Det blå hul ud for Mexicos kystlinje kaldes 'Taam ja'. Det betyder 'dybt vand' på mayasproget. Foto: Frontiers In Marine Science
Vis mere

Det nyeste synkehul blev opdaget ved Yucatan Peninsula's Chetumal Bay. Det blev undersøgt af dykkere ved hjælp af undersøisk sonar og andre metoder.

Det blå hul kaldes 'Taan ja' – som betyder 'dybt vand' på mayasproget. Og det dækker et område på 147.000 kvadratfod, og det er 275 meter dybt. Det rapporterer Live Science.

Det gør hullet til det næstdybeste blå hul i verden. Det kommer lige efter 'Dragens Hul' i Det Sydkinesiske Hav, som man regner med er næsten 300 meter dybt.

Kraterets vægge giver havet i hullet læ for tidevandet, så dets vandstrøm er forbavsende roligt.

Der findes kun ganske lidt viden om de blå huller, fordi de ikke er tilgængelige for de fleste mennesker,

Der 'ligger et tyndt lag ferskvand på overfladen, som forhindrer ilt i at nå ned til saltvandet nedenunder', oplyser Discovery.com.

I stedet for ilt er hullet fyldt med den dødelige gas svovlbrinte. Det gør det vanskeligt for mennesker at dykke ned i området uden det rette udstyr.

Blå huller er imidlertid et veritabelt sted at finde liv, der er tilpasset iltfattige områder af havet.

Fotos taget af ekspeditionen til 'Taan Ja’.
Fotos taget af ekspeditionen til 'Taan Ja’. Foto: Alcérreca-Huerta et al/Frontiers in Marine Science
Vis mere

Manglen på ilt har den sideeffekt, at det gør bevarelsen af fossiler perfekt. Det giver videnskabsmændene mulighed for at identificere for længst uddøde arter.

I 2012 fandt videnskabsfolk, der udforskede et blåt hul ved øgruppen Bahamas, et bakterie dybt nede i hullet, hvor intet andet liv fandtes.

Det kan måske være beviset på, hvad der skal til, for at der kan findes liv på andre planeter.