En amerikansk mand er blevet dømt til at skrive en undskyldning til sin eks-kone på Facebook hver dag i en måned. Gør han ikke det, skal han 60 dage i fængsel.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mark Byron fra Cincinnati i USA blev så fortørnet på sin eks-kone, at han skrev en harmdirrende statusopdatering på det sociale netmedie, Facebook.

'...Hvis du er en ond, hævngerrig kvinde, der ønsker at ødelægge din ægtemands liv og tage din søns far helt væk fra ham, så skal du bare sige, at du er bange for din mand eller samlever...' skrev han blandt andet på Facebook.

Selv om Byron ikke er 'ven' med eks'en, opdagede hun alligevel opdateringen, og det fik uheldige konsekvenser for den bitre ægtemand.

En domstol har nu dømt ham til at skrive en undskyldning, som retten har formuleret, hver dag i 30 dage. Gør han ikke det, kan han se frem til hele 60 dage bag tremmer.

Det skriver flere amerikanske medier - blandt andre Huffington Post.

Så nu har Byrons opdateringer fået en anden lyd. 

'Jeg vil gerne undskylde over for min kone, Elizabeth Byron, for kommentaren om hende og vores søn Jonathan, som blev posted på min Facebook-profil 23. november 2011.

Afgørelsen vækker forargelse - ikke mindst hos Mark Byron selv. Han mener, det er dobbeltmoralsk og selvmodsigende først at lave censur mod ham og bestemme, hvad han må skrive på Facebook, og så i næste øjeblik diktere, hvad han skal skrive på sin profil.

Flere eksperter peger i øvrigt på, at dommen er i strid med talefriheden.

Mark og Elizabeth Byron blev gift i juli 2010, men deres ægteskab begyndte hurtigt at gå skævt. Hun siger, at Mark har forulempet hende verbalt, han skulle have truet hende med knyttet hånd og truet med at slå hende ihjel. Han på sin side beskylder både kone og domstol for at forhindre ham i at se sin halvandet år gamle søn.

Du kan læse mere om Byron, hans skilsmisse og hans statusopdateringer på hans Facebook-profil.

Han er også meget aktiv på Twitter, hvor han også undskylder til konen.