Det blev et farvel til Morten Benjamin, da X Factors semifinale løb over skærmen fredag aften.

Samtidig betyder det, at rocksangeren Sveinur, den følsomme Ida og popprinsessen Line mødes i finalen på næste fredag. Og her bliver det - ligesom semifinalen - kun danskernes sms-stemmer, der tæller og afgør, hvem der har mest x-factor.

Morten Benjamins exit var en smule overraskende, da han i semifinalen fik stor ros for begge sine sange af den skaldede dommer, Thomas Blachman, som ellers ikke havde mange positive ord tilovers for de tilbageværende deltagere. Men seerne stemte og bestemte, at han skulle elimineres.

Finaleshowet bliver sendt direkte på DR1 fra Boxen i Herning.

BNB