TEATER: Alle gode gange tre på Det Ny Teater. En ny, stor sejr. Først »The Phantom of The Opera«, så »The Sound of Music« og nu »Beauty and the Beast«, som fortjener at blive en kæmpe succes. Ja, faktisk endnu større end de forrige to.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For »Skønheden og udyret«, som titlen er på dansk, er i endnu højere grad en ægte familieforestilling. Den er lige til at gå til for børnene og nem at følge med i. Samtidig er den så storslået og professionelt afleveret, at vi voksne også måber.

Tegnefilmen, som mange kender, ligger til grund for den musical, der i 1994 havde urpremiere i New York. Den er en af amerikansk teaterhistories største succeser og spiller fortsat på Broadway. I Lisa Kents opsætning på Det Ny Teater er »Skønheden og udyret« blevet en kæmpe-produktion, et festfyrværkeri af overlegen demonstration af teater-trylleri.

Denne, den første Disney-musical nogensinde i et nordisk land, er en triumf for Det Ny Teater, som med opsætningen demonstrerer sin sans for luksus og sin evne til at styre det helt store teater-maskineri: De mange, mange sceneskift sker nemlig på åben scene og er en fascinerende del af underholdningen.

Handlingsmæssigt køres der lige på - her er hverken halvdøde scener eller handling, der slæber sig af sted. Det går kvikt, og med højt humør springes der fra den ene sjove og smukke scene til den næste. Britiske Terry Parsons scenografi og kostumer er direkte eventyrlige, og der spilles og synges upåklageligt.

Som Belle, skønheden, der levendegør alle små pigers prinsesse-drømme, er Maria Lucia Heiberg Rosenberg (vinder af TVs Popstars 2003) lutter scenisk sødme. Sangligt klart bedst i det stilfærdige - det lyder presset, når hun synger til og vover sig op på de højeste toner.

Rutine og udstråling
Som udyret demonstrerer Kristian Boland sin store udstråling og sin store rutine. Og i de mindre roller morer en håndfuld dejlige spillere. Især Michael Lindvad som Belles rare farmand, Henrik Lykkegaard som toarmet lysestage og Peter Pilegaard som fjoget tjener for eventyrets dumme skurk: Skørtejægeren, der jagter Belle. Han hedder Gaston og spilles af den svenske operasanger Daniel Hällström, der er bedre til at synge end til at spille komedie. For som selvglad macho-köttbulla virker han ret dybfrossen.

Iørefaldende melodier
»Skønheden og udyret« har en kær historie om en forhekset prins, der skal lære at elske - og blive genelsket - for at slippe for at være et grotesk bæst med kløer og hugtænder. Musicalen har iørefaldende melodier og formidable optrin. Ikke mindst det store danseoptrin for bl.a. knive, gafler, piskeris og servietringe - her er de virkelig oppe på bestikket!

Ting og sager farer op og ned gennem de mange lemme i scenegulvet, og scenografien skifter som ved trylleslag: Fra slot til kro, til skov, til hytte. Og - vupti! - laves der himmel med blinkende stjerner og festsal med strålende lysekroner. Det er intet mindre end en opvisning i, hvad teater kan, når det har virkelig styr på at lege borte-borte, tit-tit.

»Skønheden og udyret« er ganske enkelt en eventyrlig forestilling, selvskreven til at blive et kæmpestort musical-hit for Det Ny Teater.

big@bt.dk