Soul var både jævne og sejswingende, VEGA, fredag.
Københavns hiphoppere får åbenbart aldrig en helt-oppe-at-ringe koncert fra deres MC-helte. Det slog Long Island-hjemmedrengene, De La Soul-legenderne Mase, Posdnuos og Trugoy fast i Store Vega.
De er en af hiphoppens mest kreative, skæve og hårdt opklippede hiphop-grupper og en tekstlig modvægt til den hårdtslående gangstarap, men stadig stofbrugende, pornofikserede og politisk ukorrekte. Og med masser af humor - de har for eksempel skrevet raps om hårskæl og brugt franske filmklip i et nummer kaldet »Transmitting Live From Mars«.
SÅ sjovt var showet ikke. Dels er De La Soul ikke verdensklasse-rappere, og de lagde ud med et kvarters dårlig lyd, sædvanlig publikumsgejl, yo-yo-motherfucker-råberi og kun brudstykker af numre.
Men så gav de små tre kvarters supersvedigt, sejswingende, slaskefede beats og festnumre som debutens »Me, Myself And I«, »Potholes In My Lawn« og de nye, »U Don't Wanna B.D.S.«, en anti-våben-rap, og »Baby Phat«, en kvindehyldest, hvor 22 flygirls kom op og dansede på scenen.
Helt op at støde kommer det bare ikke, når de, som stort set alle hiphop-acts, kun stiller op med DJ (Mase) og båndede beats, hvilket betød, at det var renset for De La Soul-varemærket med flittig brug af soul, funk, latin og jazz.
Netop hos De La Soul kunne man håbe på et liveband, men på den anden side passer det til den mere programmerede »A.O.I«-stil som er et godt stykke fra det meget håndspillede, de før stod for sammen med sjælebrødre som A Tribe Called Quest.
Af et band med 14 år og seks albums i DJ-kassen kunne man også forvente mere end en lille time og så tilbage til jointen. Det var dog ikke så slemt som besøgene af Gang Starr og særligt Warren G og Snoop, og ud fra den målestok fik publikum en god oplevelse.
